DISCLAIMER
Alle nedenstående besvarelser er et øjebliksbillede af min egen personlige vurdering og holdning. Redderklar får ikke officielle oplysninger fra ambulanceentreprenørerne, men holdet bag Redderklar har et godt indblik i optagelsesprocedurerne, uddannelsen samt livet i og udenfor ambulancen.
Du er ved at søge ind i et fag som er yderst dynamisk. Intet er sort og hvidt.
Spørgsmål 1: Hvad kræver det af baggrund for at komme ind?
Svar: Der er ikke en lige vej ind i det her fag. Det er nemlig en fordel at have forskellige baggrunde i ambulancetjenesten. Man behøver hverken have fået 12 i samtlige fag på gymnasiet, været i værnepligten eller have 16 års erhvervserfaring med mennesker i en alder af 24 år. På mit eget blogindlæg kan du læse, hvad jeg mener det kræver for at komme ind.
Spørgsmål 2: Gode råd til ansøgningen?
Svar: Lea har skrevet et knaldgodt blogindlæg med en masse gode råd til dig som kommende ansøger! Helt klart værd at læse igennem. Læs det her
Spørgsmål 3: Hvad kan jeg gøre, for at gøre mit CV attraktivt?
Svar: Start med at sætte dit CV op, så det er dejlig nemt og overskueligt. Der er ikke noget værre end at læse et CV der er lige så rodet som spot-hylderne i Netto.
Når det så er gjort, så plejer ambulancefirmaerne at se godt på, at man har arbejdet med mennesker i en eller anden forstand. Om det er som vikar i en børnehave, som SSA’er eller noget helt tredje er op til dig selv. Jeg henviser her til spørgsmål 1 og 2 – der findes ikke nogen lige vej ind i faget.
Spørgsmål 4: Er det svært at komme ind som +25 årig?
Svar: Hos Falck har tendensen længe været, at de sjældent tager elever ind som er over 25 år. Men nu er Falck heldigvis ikke den eneste entreprenør der driver ambulancedriften i Danmark.
Hos resten af ambulanceentreprenørerne er der som udgangspunkt intet til hinder for at komme ind som elev hvis du er over 25 år! Hvis du er nysgerrig på, hvem der kører ambulance i DK, så henviser jeg til spørgsmål 8.
Men hvorfor tager Falck ikke +25 årige ind? Det kan der være mange årsager til og der må du henvende dig til Falck selv. Måske er det fordi man kan have flere år på arbejdsmarkedet, måske er det fordi du skal have godt 10.000 kr mere i løn om måneden, måske er der en helt tredje grund. Jeg ved det desværre ikke.
Men men men… når vi nu skriver, at de sjældent tager +25 ind, så er det ikke umuligt. Hvis du har en klasse på 15 elever fra Falck, er 3 af eleverne nok over 25 år.
Spørgsmål 5: Jeg er sygeplejerske, hvor meget merit får man?
Svar: Hvis du er færdiguddannet sygeplejerske, så er det som udgangspunkt kun hospitalspraktikkerne du får merit for. Dog kan det variere fra Rybners til Unord, hvorvidt du kan få merit for fag som psykologi og farmakologi. Det er nemlig en individuel vurdering taget af skolerne.
Læs Alexanders blogindlæg om, hvad du kan få af merit HER
Spørgsmål 6: Hvad har du gjort for at komme ind?
Svar: Til det spørgsmål vil jeg appellere til, at du læser Mads’ og mit eget blogindlæg:

Spørgsmål 7: Hvad går de fysiske tests ud på?
Svar: På blogindlægget En jungle af ambulancefirmaer kan du få et generelt overblik over de forskellige firmaers formelle kvalifikationer og dele af de fysiske tests. Jeg vil anbefale dig, at du selv holder dig opdateret på præcist hvilke dele den fysiske test indeholder, hos det firma du søger ind hos eller skal til optagelsesprøve hos.
Spørgsmål 8: Hvilke firmaer tilbyder uddannelsen?
Svar: Dags dato er der 6 ambulanceentreprenører der tilbyder elevpladser:
Region Nord
PreMed og regionens egne ambulancer Den Præhospitale Virksomhed.
Pr 1. april 2022 kører Falck ikke i region Nord længere, hvorfor regionen deles til de 2 andre firmaer.
Region Midt
Falck og regionens egne ambulancer Præhospitalet.
Region Syd
Responce (datterselskab af Falck) og regionens egne ambulancer Ambulance Syd.
Region Sjælland
Falck.
Region Hovedstaden
Falck og regionens egne ambulancer Akutberedskabet.
Spørgsmål 9: Hvad er forskellen grundforløbene på 10 og 20 uger?
Svar: Når du bliver optaget som elev bliver du automatisk tilknyttet grundforløbet på 10 uger forud for hovedforløbet. Det står din ambulance-arbejdsgiver for og sker som sagt helt automatisk. Du starter i en klasse bestående af andre elever fra dit firma og elever fra andre firmaer. For at kunne starte på hovedforløbet, skal man som minimum have gennemført grundforløbet på 10 uger.
Det forlængede grundforløb på 20 uger kan du tage når som helst i dit liv, uanset hvad du laver til daglig. Man søger ind på dette grundforløb på Optagelse.dk. Nogen mener at det øger ens chancer for at komme ind hvis man har taget det forlængede grundforløb, men det er altså ikke en tendens jeg ser. Du får SU under det forlængede grundforløb og der afsluttes med en praktisk og skriftlig eksamen.
Spørgsmål 10: Hvad består den skriftlige prøve af?
Svar: Den skriftlige prøve består af delelementer fra matematik, dansk og samfundsfag. Du skal kunne regne, skrive grammatisk korrekt og vide hvem der f.eks. er sundhedsminister i landet.
På vores medlemsside er der et modul der hedder Skriftlig forberedelse, måske det kan hjælpe dig?
Spørgsmål 11: Hvad betyder kørsel A, B, 1 og 2?
Svar: Some say potato, others say potato.
Kørsel A og B bruges I ambulancetjenesten. Kørsel 1 og 2 bruges som udgangspunkt i brandvæsenet og betyder det samme som A og B.
Kørsel A er en kørsel med udrykningshorn og lygter. Her må du tilsidesætte færdselsregler jf bekendtgørelsen om udrykningskørsel.
Kørsel B er en kørsel uden udrykningshorn og lygter. Her gælder færdselsreglerne som alle bilister skal følge.
Så er der noget der hedder kørsel C og til nøds D. Det er sygetransportture der skal afvikles inden for et længere tidsinterval end A og B kørsler.
En kørsel C kan være en overførsel uden læge fra et hospital til et andet.
§ 1. Udrykningskørsel må kun foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt.
Bekendtgørelse om udrykningskørsel, kapitel 1
Spørgsmål 12: Kan Unord/Rybners tilbyde mig en elevplads og uddannelsen, eller hvordan hænger det sammen?
Svar: Hvis du søger en grundforløbsplads hos Unord eller Rybners, så er det kun et grundforløb på 20 uger man får. Du får altså ikke en plads som ambulancebehandlerelev. Hvis du senere bliver optaget hos et ambulancefirma, så kan du få merit for grundforløbet som man ellers skulle på.
Den anden mulighed (og den eneste mulighed du har for at blive ambulancebehandlerelev) er, at søge en elevplads direkte hos et firma der tilbyder uddannelsen. (se spørgsmål 8).
Når man søger en elevplads og får stillingen, så vil det firma du er kommet ind i, tilknytte dig skolen i Hillerød eller Esbjerg, afhængigt af hvor du bor.
Som udgangspunkt bliver elever som er optaget i Jylland, sendt til skolen i Esbjerg.
Elever som er optaget på Sjælland, bliver sendt til skolen i Hillerød.
Får man en elevplads på Fyn kan man blive sendt til begge skoler, afhængig af ledige pladser.
Spørgsmål 13: Hvornår kan man forvente svar efter at have sendt sin ansøgning?
Svar: Typisk går der 2-3 uger efter ansøgningsfristen, men der kan også gå længere hvis der har været mange ansøgere. Læs vores uddybende svar til spørgsmålet her.
Spørgsmål 14: Jeg har dårlige karakterer fra gymnasiet, gør det noget?
Svar: Ambulancefirmaerne er langt mere interesseret i din personlighed! Dog ser de gerne at du er fagligt kompetent til at kunne blive paramediciner på sigt. Jeg tror at du er bedre stillet med et 4 i matematik B end 12 fra folkeskolen. Men venligst læs vores uddybende svar her.
Spørgsmål 15: Hvor gammel er den yngste og ældste elev i kender til?
Svar: Man skal som minimum være 21 år (hos enkelte firmaer 20 år) ved uddannelsesstart. Så i princippet er den yngste 20. Der er ikke nogen øvre aldersgrænse, men den ældste elev jeg har hørt om, var 42 ved uddannelsesstart.
Spørgsmål 16: Hvilke opgaver kører man typisk til?
Svar: Ikke én dag på ambulancen er ens. Du kører til meget forskellige opgaver.
Meldinger man typisk får er brystsmerter, KOL i forværring, folk med nedsat bevidsthed hvor man mistænker apopleksi, overførsler fra det ene hospital til den andet, ældre borgere der er faldet osv.
Det varierer fra dag til dag, hvor mange ture man får og hvorvidt det er kørsel A, B eller C (se spørgsmål 11).
Spørgsmål 17: Hvad laver man mellem turene?
Svar: Hvis du er hjemme på stationen og har tid, så er der egentlig fri leg.
Du kan vælge at slappe af i lænestolene, spise mad, spille computer eller se fjernsyn. Hvis du er mere fagligt anlagt, så kan du bruge tiden på at læse forud i skolebøgerne, læse op på instrukser eller øve dine HLR-færdigheder.

Spørgsmål 18: Bruger man meget matematik?
Svar: Under uddannelsen og i tjenesten bruger man næsten kun matematik når man håndterer medicin. Hvilket også er det mest vigtige i dit arbejde! Fx er det vigtigt at vide hvor meget Fentanyl man må give, hvis din patient vejer 87,5 kg og du må give 1mikg/kg.
Medicinens halveringstid spiller også en væsentlig faktor. Så du skal kunne regne ud, hvornår du må give en ny mængde medicin efter seneste indgift.
Spørgsmål 19: Hvilken vagtform kører man?
Svar: Der findes forskellige vagtrul og det afhænger af, hvad du præcist får tildelt som elev.
Mange kører rullet DN som betyder dagvagt – nattevagt – fri – fri – fri og forfra uagtet hvilken dag på ugen du er.
Du kan også komme ud for at køre udelukkende dagvagter som f.eks. DD-fri-fri-fri-DD-fri-fri-D-fri-fri-fri og så forfra.
Ydermere skal jeg huske at sige, at man både kan køre 12 timers- og døgnvagter. Oftest i de store byer, kører man 12 timers effektivt, men det ses efter endt uddannelse, at man kan køre døgnvagter.
I nogle firmaer må elever ikke arbejde i weekender og helligdage.
Så for at svare på spørgsmålet må jeg sige, at der findes et hav af muligheder!
Spørgsmål 20: Hvilke bøger skal man bruge?
Svar: Når du får en elevplads, får du tilsendt en liste med præcis de bøger du skal have. Som udgangspunkt giver alle firmaerne bogen Den Præhospitale Patient, hvorefter du selv skal købe resten af bøgerne. Hos enkelte firmaer får du alle bøgerne. Nogle af bøgerne du skal bruge er fra serien Hånden på Hjertet; Farmakologi, Sygdomslære, Anatomi & Fysiologi.
Hvis du er nysgerrig på flere spørgsmål eller ikke har fundet svar endnu,
så tryk her!
Hvem er jeg?
Alexander, redderelev hos Hovedstadens Beredskab
