Der er både op og nedture på uddannelsen, heldigvis flest opture.. Man kan sige, at man starter ved optagelsen til uddannelsen, det er kæmpe stort! Så er der opstart, hvor du møder dine klassekammerater, dem som du skal igennem hele forløbets op- og nedture med, dem du spejler dig i, og som du garenteret bliver hammer gode venner med.
Så kommer der så lige en skoleperiode med taxakørekort, og lasbilskørekort.. Men så kommer endnu et højdepunkt, nemlig udrykningskørsel.
Læs om mit blogindlæg omkring Min Første Udrykningskørsel her: http://redderklar.dk/min-foerste-udrykningskoersel/
Her er det for fedt at være redderelev, man føler sig ligepludselig lidt mindre ligegyldig i bilen, fordi man nu må køre den med udrykning.
Så kommer de næste to opture på uddannelsen, den ene er som titlen på blogindlægget her, og den sidste er selvfølgelig den afsluttende svendeprøve.
På uddannelsen til ambulancebehandler i Danmark, er en elev tredje mand indtil efter 5. skolerperiode.. Det vil sige! Indtil nu, har jeg kun kørt ambulancen som tredje mand, det vil sige at der minimum har været en behandler (eller paramediciner), og mindst en elev som har bestået 5. skoleperiode.
Men hvorfor er dette så et af højdepunkterne? Ja, jeg syntes måske det er det største højdepunkt af dem alle, måske kan det sidestilles med svendeprøven, for der hvor jeg går fra nu, at være tredje mand på bilen, at kunne sige til mine makkere “pueha, jeg tror lige jeg trækker mig tilbage på denne her tur” eller “den får du lige istedet for” ikke er en mulighed, for nu bliver der regnet med du fuldt kan indgå i rollen som assistent for din behandler, eller paramediciner.. Og så nytter det ikke noget man ikke kan finde ud af at nødsænke båren, hvis den nu f.eks. løber tør for strøm…
Det er et KÆMPE ansvar vi skal til ud at have, og hele forberedelsen hertil har været en rutchebane med tanker om man nu er god nok, kan man nu finde ud af det hele på bilen, men nu her, tre uger inden jeg skal ud som andenmand, føler jeg mig rigtig klar. Det kan gøre mig en lille smule spændt, når jeg nu skal til at sidde alene bag rattet og skulle finde vej.. Jyde i København..
I nogle regioner er der køredage, hvor man som elev er ude at køre med en ambulanceinstruktør som så skal godkende dig til at køre som andenmand, ved mig i region Hovedstaden, evalueres man løbende under uddannelsen, så når jeg er hjemme og køre igen, er det som andenmand.
At blive andenmand betyder også, at du ikke nødvendigvis skal køre med din uddannelsesredder. Så nu skal jeg altså til at kunne køre med ALLE reddere, og alle du kører sammen med har en forventning om du kan leve op til rollen som andenmand. Det er heller ikke en selvfølge, at man kan blive på sin egen station, så højest sandsynligt kommer jeg til at skulle køre over hele region Hovedstaden, men heldigvis er der da GPS i bilen.
Noget som heldigvis kan berolige mig, er, at på ture hvor patienterne er dårlige, har jeg en makker som minimum er behandler som kan tage teten og bestemme, og han/hun er aldrig længere væk end bårerummet, når jeg kommer til at køre forkert eller ikke aner hvor jeg skal dreje henne.
Hvem er jeg?
Mike, redderelev hos Falck
