“Man kan ikke imponere mig med udrykningskørsel, men man kan satme gøre mig bange!”

Ambulancebehandler, Region Midt

ALLE redderelever syntes det er fedt, og hvis de ikke gør lyver de! Fra dagen man optages, går der ikke mange sekunder til tanken om den første udrykningskørsel. Tanken om at flyve igennem byen med blå blink, over for rødt, og alt for stærkt!

Ja, føj hvor har alle været der engang! Kørekort til lastbil, som skal bruges til at køre ambulance i de fleste regioner, samt udrykningskursus ligger på skoleperiode 2 på uddannelsen, altså ca. et halvt år inde i uddannelsen. På det halve år, kan man nå at få en masse råd til udrykningskørsel, samt en masse forventninger.

Pga. COVID-19 var vi ca. et halvt år bagud med skolen, hvorfor jeg først fik lastbilkørekort og blev godkendt til udrykning i oktober. Skoleperioden domineres rigtig meget af lastbilkørekort, dog er der heldigvis et lys forenden af den alt for lange tunnel, med emnet udrykningskørsel. På Rescue Center Danmark foregår undervisningen over to-tre dage, alt efter om den praktiske del foregår i Varde eller Aalborg.
Til at starte med, har vi teori i otte lektioner, omkring køretøjets opbygning, lovgrundlag og bekendtgørelse på området samt en skriftlig prøve på pensummet. Efterfølgende en dag på et køreteknisk anlæg, hvor skolen lejer varebiler for at kunne simulere kørsel i en ambulance, og så ellers lade os køre rundt på køreteknisk anlæg – ligesom at være på glatbane da man tog personbilskørekort. Dog bare med et andet fokus – og med lidt højere hastighed. Efterfølgende er der en dag med praktisk kørsel, på et millitær område i Oksbøl nær Esbjerg. Her er udrykningskørslen mere realitetstro, da det finder sted på trafikkeret vej, i en varebil med et blåt blink monteret. Her har instruktørerne sat papfigurer, samt andet op undervejs på ruten, som vi skal reagere hensigtsmæssig på.
Det kan f.eks. være en papfigur at et barn i vejkanten, hvor man skal reducere hastigheden, fordi børn er utilregnelige i trafikken, det kan også være befærdede kryds, hvor ambulancen skal køre med så lav hastighed, at man kan nå at standse, om nødvendigt.
Hele dagen afsluttes med en praktisk prøve, og så er det ellers bare hjem og køre noget udrykning!

Men er det nu også det….
For mit vedkommende, så er Lyngby et ikke så kendt område for mig, fordi jeg kommer fra det vestjyske, og kun har kørt der i 14 dage inden jeg blev godkendt. Lokal kendskab er super vigtigt under udrykningskørsel, både fordi chaufføren har en idé til hvilken vej man skal køre, men også fordi man kender evt. komplicerede kryds, vejbump osv. som man skal være opmærksom på.
Selvfølgelig sidder du ikke alene omme foran de første gange du skal køre udrykning. Du har din makker til at støtte dig i beslutningstagen under udrykningskørslen. Og rigtig vigtigt er, man kører ALDRIG hurtigere end man kan nå at orientere sig!
Du bliver undervist i, at når du som chauffør tilsidesætter færdselsloven, som man jo gør under udrykningskørsel, er det ens eget ansvar, altså ens EGET kørekort som sættes i spil. Det er altså noget hvor du som elev HELT selv har ansvaret, både overfor køretøjet du kører i, dine kollegaer, dine patienter og sidst men ikke mindst, dine omgivelser.

Gør det en sindsygt nervøs, når man skal køre sin første udrykning? …

Øh, ja.. Helt vildt!

Min første udrykning var til 5-6km fra stationen, meldingen var tilskadekomst.
Da jeg så på skærmen i bilen det var en kørsel A, som er med udrykning, var det ligesom om alt strammede sig op inden i mig. Præcis samme følelse som når man er pisse nervøs lige inden en eksamen.
Men, det er også en vildt fed fornemmelse, at tænde for de blå blink og hornet, præcis ligsom man altid har drømt om, se hvordan færdslen på vejene flytter sig for en, og at køre over for rødt, ikke mindst. Jeg havde en vild følelse af overskud på vejen, jeg syntes stadig at kunne kende samtlige biler vi passerede under vejs, jeg havde en fornemmelse af om hvorvidt folk havde set mig, og hvad deres næste manøvre var. Jeg får måske en smule svedige håndflader i skrivende stund, føj hvor var det en fed oplevelse jeg aldrig glemmer!
Da vi kom frem til patienten, var situationen ikke så voldsom som meldingen måske kunne lyde, men heldigt var det at vi var tre på bilen, for jeg var ikke til særlig meget nytte, så meget som jeg rystede da vi var kommet frem. Så jeg kørte pænt ambulancen lige så stille og uden udrykning til sygehuset, mens min makker havde patientkontakten.

Heldigvis, så som så meget andet vænner man sig mere til at køre udrykning. Jeg vil lyve hvis jeg sagde jeg ikke bliver spændt og min puls ikke stiger når vi får en kørsel A, for jeg syntes stadig det er vildt fedt at køre udrykning! Men respekten overfor udrykningskørsel vokser sammen med erfaringen. Desværre høres der flere historier hvor ambulancer er involveret i færdselsuheld, det er alle redderes værste mareridt!

Som nævnt først her i indlægget, så sagde en behandler med 40-års erfaring til mig en af de første dage jeg havde på stationen:

“Man kan ikke imponere mig med udrykningskørsel, men man kan satme gøre mig bange!”

Og jeg kan i dag fuldt forstå hvad han mente med det! Udrykningskørsel består af så mange andre elementer end bare at accelerere kraftigt, og skifte lyden på hornet. Du skal kunne læse trafikken, holde hovedet koldt, bruge din fantasi til at forudse bilisternes reaktion, kende til apparaturet du betjener til at kontrollere horn og blink, og så sandeligt også hvad den bil du kører i kan klare i forhold til vejgreb og bremselængder.

Udrykningskørsel er sindsygt svært, og der er kæmpemæssig forskel på min kørsel, og mine kollegaers kørsel, i sidste ende er det bare endnu en kompetence vokser ifm. med erfaring.

Hvem er jeg?
Mike, redderelev hos Falck

Læs mere fra mig her

Har du spørgsmål eller kommentar til mig, så stil dem herunder

Kommentar