Så blev det min tur… Uddannet. Hvor er det vildt! Tiden flyver, når man har det godt, som man siger. Der har været lidt stille – både på bloggen, Instagram og Snapchat af samme grund. Alle sejl skulle sættes ind på den allersidste prøve. Til gengæld får I her et helt eksklusivt indblik i svendeprøven, som den foregår på den nuværende uddannelse. Hvad går det egentlig ud på det hele?!
9. skoleperiode, som er uddannelsens sidste skoleperiode, varer 3 uger og afsluttes med svendeprøven. De to første uger er repetition, hvor man praktisktalt gennemgår alt, hvad man har lært de foregående 2,5 år. Danner sig et overblik over, hvad man har sværest ved og terper… Det er primært én selv, der sætter dagsordenen for, hvad man har brug for at repetere, men der bliver også øvet mange cases. Rigtig mange cases.
Man starter med at skulle op i en skriftlig prøve. Det er som regel den sidste dag i den anden uge. Her er der 40 spørgsmål, som skal besvares indenfor 45 minutter. Prøven foregår på en computer og er multiple choice med fire svarmuligheder til hvert spørgsmål, omhandlende alt, man har lært på uddannelsen: frigøring, faldsikring, anatomi/fysiologi, lovstof, knob/stik, køreteknik, traumatologi osv. I den tredje og sidste uge af skoleperioden starter de praktiske og mundtlige prøver, som ligger i forlængelse af hinanden.
Alt hvad man troede, man vidste, bliver pludseligt ligeså sandsynligt, som at jorden skulle være flad.
Man bliver fordelt på hold á 4 mand (cirka. Det skal jo gå op med antal elever i klassen, så vi havde også et enkelt hold á 5), som man går til den praktiske prøve med. Man får et nummer (jeg var f.eks. nr. 2) og bliver udstyret med to uddannelsesambulancer og fire radioer – og så bliver man kaldt ud på skift. Man ved ikke hvornår, hvilken af sine makkere, man skal op med eller hvad man kommer ud til. En simulation af hverdagen, om man så må sige. (Vi ved selvfølgelig godt til dagligt, hvem vi skal køre med på dagen…)
Vores første case var et formodet selvmord. Der holdte en bil inde i en garage, hvor der var trukket et støvsugerør fra udstødningsrøret og ind i bilen, hvor der sad en mand og et lille barn, som begge var bevidstløse. Mand 1 og 4 blev kaldt ud først. De kunne hurtigt se, at der var brug for en ekstra ambulance, så de kalder endnu et mandskab. Mand 2 (mig) og 3 blev herefter kaldt ud. Begge patienter var bevidstløse og uden vejrtrækning, så der skulle opstartes genoplivning. Vi kommer ud som bil nummer to og overtager barnet, som vi estimerer til at være ca. 1 år gammelt. For vores vedkommende handlede det ”bare” om at vise genoplivning på et barn, hvor der er nogle særlige forholdsregler, man skal tage. Men mandskabet på den første ambulance skulle også udvise overblik, sikre sig selv og yde genoplivning på en person hver – det er svært!
Under prøven er der to censorer og to lærer, som følger med og tager noter. De går lidt rundt over det hele og ser, hvad man gør. Når de synes, de har set nok eller tiden er gået, spørger de, om der er noget, man ville have gjort anderledes. Her får man lige muligheden for at tænke casen igennem. Ofte ved man godt, hvis man har lavet en fejl eller hvis man gerne ville have været lidt hurtigere. I vores case synes jeg f.eks. ikke, at jeg var hurtig nok til at få vores defibrillator sat til ved genoplivningen og så burde jeg have valgt en anden ventilationspose. Censorerne ved jo også godt, at når man er ”i ilden” laver man nemmere nogle dumme-fejl, og så er det godt, at man selv ved det og kan erkende de fejl.
Hele den praktiske prøvede varede ca. 3 timer. Vi startede klokken 13.00 og klokken ca. 16.00 overgik vi til den mundtlige prøve. I den tid når man igennem ca. tre cases hver. Casene kan være af større eller mindre karakter, med behov for enten kun den ene eller begge ambulancer.
Den mundtlige prøve består af 10 minutters overhøring. Og nu tænker I nok: ”kun 10 minutter? Pfff!”. Men altså… det kan godt være, at 10 minutter på et løbebånd er lang tid, men til en mundtlig overhøring føles det jo som om tiden går baglæns, mens ens hjerne bliver udhulet og ristet?! Alt hvad man troede, man vidste, er pludselig ligeså sandsynligt, som at jorden skulle være flad.
Man kommer ind i et lokale, hvor der sidder en lærer og styrer ordet og to censorer, der tager tid, noterer og evt. supplerer med spørgsmål. Og så bliver man ellers spurgt løs om alt… Jeg blev blandt andet spurgt ind til bivirkninger af medicin, forbrændinger, luftvejshåndtering af børn og sugning. Når de 10 minutter er gået, bliver man sendt udenfor døren, mens censorer og lærer vurderer ens præstation, hvorefter man bliver kaldt ind igen og får en karakter.
Der gives karakterer for både den skriftlige, praktiske og mundtlige del, hvor den praktiske tæller dobbelt. Alle karakterer bliver lagt sammen og så får man en samlet karakter, som udgør et gennemsnit af de opnåede resultater.
Og det var det. Så er man færdig… Uddannet.
I min klasse var vi seks hold, der skulle op, fordelt over fire dage. Og den sidste dag, man er på skolen, bliver der holdt svendeprøveafslutning med taler, god mad og overrækkelse af svendeprøvebeviser. Og så er man faktisk færdig på skolen. Det er en mærkelig fornemmelse at køre derfra for sidste gang! Vi har været på skolen i sammenlagt 47 uger. Næsten et år. Og så er det bare slut. De fleste af os har stadig to måneder tilbage af vores uddannelsesaftale og herefter skal vi ud i den virkelige verden, stå på egne ben med et almindeligt redderjob og ikke længere beskyttet af en elevtitel… Shit!