Du står ude i opgangen og venter på at komme ind i et hjem i et socialt boligbyggeri. Du kan allerede foran døren til hjemmet se på karmene omkring døren, at der er helt gulligt af flere års tobakforbrug, du trækker derfor handskerne lidt længere op ad håndledet, end du plejer. Der er ingen, der åbner døren og du og din makker beslutter selv at gå ind. Det første I møder, er en kraftig lugt af afføring, og I ser pizzabakker og ølflasker overalt i entreen. Sådan en oplevelse vil du fra tid til anden stifte bekendskab med som redderelev.
Overalt i Danmark – uanset hvilken by du kommer til – er der mennesker, der har et liv som ikke er misundelsesværdigt. Der er mennesker, der føler sig ensomme. Der er mennesker, der ikke har det samme udgangspunkt i livet som andre. Der er mennesker, der ikke fungerer socialt og der er mennesker, der ønsker at få hjælp.
Du vil som redderelev komme ud til alle sociale klasser i samfundet, lige fra bankdirektøren som har kone og børn, løber hver morgen og desuden har en stor ny Mercedes – manden der generelt ikke mangler noget – til mennesker der har levet et hårdt liv og som ikke har de samme værdier i livet som dig selv. Sidstnævnte befolkningsgruppe vil du som redderelev hurtigt møde, og komme til at arbejde meget med.
For nogen vil dette falde helt naturligt, mens det for andre vil kræve tilvænning. Det er derfor vigtigt på forhånd at gøre op med dig selv, om du er i stand til at snakke ens og ligeværdigt med mennesker fra alle samfundslag, og lukke de fordomme ude, som vi utvivlsomt allesammen i en eller anden grad er udstyret med.
I træder ind i soveværelset, hvor I ser en forpjusket mand på ca. 55 år, der ligger i sin seng. I kan se
fra første øjekast, at der er afføring og tis i sengen. Manden fremstår ikke alvorligt syg, men det er tydeligt, at han ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Han har ringet 112 fordi ensomheden blev for meget for ham. Han har ikke mere alkohol og abstinenserne begynder at trænge sig på. Det er lige netop dér, at du som redderelev skal vise, hvad du er gjort af og ikke være fordømmende.
Du vil i mødet med den lavere sociale klasse sommetider støde på mennesker, der ikke har den samme opfattelse af livsglæde som du selv har, og som vælger andre måder at finde livsglæde på. Dette kan være i form af alkohol, cigaretter, dårlig mad og meget andet. Dette er vigtigt at respektere, men samtidigt skal du også være vejledende og ikke fordømmende overfor disse. Der kan være mange grunde til, at disse vaner er blevet til, men desværre er det ikke livsstile, som tager højde for deres helbred.
Du vil komme ud til mennesker, der ligger i deres egen afføring. Disse mennesker er ikke nødvendigvis akut dårlige, men har tydeligvis brug for hjælp på den ene eller anden måde.
Du skal som redderelev være i stand til at se mennesket, der gemmer sig inde bagved det usoignerede ydre, og kunne behandle denne patient på præcis samme empatiske måde, som du ville behandle alle andre patienter på.
Da I får manden op at sidde på sengekanten, sætter du pulsoximeteret* på hans pegefinger. Du opdager, at hans negle er enormt lange, og der er snavs under dem. Hans negle er gullige af nikotinen fra de mange smøger, som du ser flyde i askebægeret og på gulvet i hans lejlighed.
*Medicinsk udstyr til at måle puls og iltmætning i blodet.
Der findes ligeledes de mennesker, der ringer efter hjælp, måske lige
frem gentagne gange om måneden. Måske med den historie at de har ondt i hjertet, men som faktisk bunder i noget helt andet. Ensomhed er en tilstand, som præger det danske samfund mere end man som uerfaren går og tænker over. Ifølge modensomhed.dk er der op mod 210.000 danskere, der ofte føler sig ensomme.
Nogle af disse mennesker har ikke nogen nære relationer eller venskaber, og lever derfor et meget isoleret liv. Derfor hænder det, at vi som ambulancereddere bliver kaldt ud til en livstruende melding, som faktisk hurtigt viser sig at bunde i nogle helt andre problemer.
Det er derfor vigtigt at turde stille patienten et helt simpelt spørgsmål såsom: hvordan har du det?
Det kan virke som et meget normalt spørgsmål for dig, som du måske ikke tillægger den helt store betydning – men spørgsmålet kan være behandling nok i sig selv for visse patienter. Det er måske første gang i flere år, at nogen har spurgt ind til dem. Det kan være det spørgsmål der gør, at patienten åbner op.
I samarbejde med din makker, får I pakket manden ind i en smudsindpakning*. Her finder du ud af, hvor godt det var, at der blev brugt flere timer på at øve denne teknik, da du var på skole.
*Indpakningsteknik der involverer flere tæpper til at håndtere forurenede patienter.
Region Hovedstaden har for nylig indført den såkaldte “Sociolance”. Denne har til formål at imødekomme de mere sociale problemer i samfundet. Den er bemandet med en sundhedsfaglig medarbejder samt en socialfaglig medarbejder, der hver især har til opgave at hjælpe og rådgive den pågældende patient på helbredet, samt få styr på livet generelt.
Sociolancen er blevet en stor succes, hvorfor den forhåbentlig snart bliver at finde i alle regioner i Danmark.
Da manden bliver kørt ud af ambulancen, spørger han om han må få lov at ryge en sidste smøg inden han bliver kørt ind på skadestuen. Båren og udstyret bliver rengjort, og din makker og dig er klar til dagens næste opgave.
Essensen af denne uges blogindlæg er at informere og forberede kommende ansøgere på den lidt mere triste side af jobbet. Det er langt fra kun blå blink og trafikuheld vi som reddere beskæftiger os med. Vi skal være et forbillede udadtil, og hjælpe de svageste i samfundet på samme måde, som vi hjælper de stærkeste. Du skal derfor gøre op med dig selv, om dette er noget, som du kan leve op til og er interesseret i at bruge din uddannelse på.
Hvem er jeg:
Redderelev hos Roskilde
Læs mere om (og fra) mig
