Sommeren er over os på trods af at vejret ikke altid giver anledning til at tro det. Dette betyder desuden at halvandet år af min uddannelse til ambulanceassistent allerede er gået. Tiden flyver afsted under uddannelsen, og den ene praktik – og skoleperiode tager den anden, og inden jeg ser mig om skal jeg ud og fungere som 2. mand på ambulancen. Det kan nemt føles som om man startede i forgårs, men når man først tænker ordentligt efter, har man lært utroligt meget på den tid man har været igang med uddannelsen.
Det har været halvandet år fyldt med oplevelser og en masse viden – både fra skolebænken, men desuden også fra en masse kollegaer – som jeg nu skal ud og bruge i praksis. Jeg glæder mig!
Jeg har indtil nu fungeret som 3. mand på ambulancen, hvor jeg har haft mulighed for til hver en tid at spørge både min assistent Karina og min behandler Jens til råds om alt hvad jeg havde af spørgsmål – og det har jeg selvfølgelig stadig, men nu forventes der mere af mig på en anden måde end tidligere – det er fedt!
På trods af man ikke har været igang med uddannelsen i så lang tid, begynder man at stille og roligt at glæde sig til at få mere ansvar – det gør jeg ihvertfald.
Men er jeg klar til det efter halvandet år? Spørger man mig, er svaret “Ja.”
Jeg har under uddannelsen haft rig mulighed for at tage ansvar for egen læring, noget som nogle er bedre til end andre, og som belønner dem som har engageret sig i uddannelsen med at være mere klar på at fungere som 2. mand nu.
Jeg har lært meget om kroppens anatomi og fysiologi. Jeg har lært om mange forskellige sygdomme, og hvilke patientgrupper man skal være særligt opmærksomme på. Jeg har lært en masse om kommunikation, og hvordan man skal snakke med de forskellige mennesker man møder i de forskellige samfundslag. Jeg har lært at bruge det meste udstyr vi har i ambulancen i praksis, og ved hvordan det skal betjenes. Jeg har ikke mindst lært hvordan man kører ambulance, både med og uden patient i bårerummet. Jeg har lært det grundlæggende omkring hvad der kendetegner en god ambulanceredder. Hvad så nu?
Inden længe skal jeg til min assistenteksamen, den første af de to “store” prøver der kommer igennem uddannelsen til ambulanceassistent, hvorefter jeg forhåbentligt pave stolt kan smide et assistent skilt på ryggen – noget som Lea gjorde for kort tid siden. Man begynder så småt at være spændt, og forberedelserne til eksamen er gået igang! Der er mange siders læsning henover sommeren forude.
Derefter mangler jeg blot et enkelt år af min uddannelse. Dette år skal bruges på at tilegne mig endnu mere viden omkring alt hvad jeg ved nu og mere til. Jeg er stadig meget ny i faget i forhold til mange andre, og der er stadig mange ting som jeg endnu ikke ved, men meget viden kommer i takt med erfaringen, og den får man kun på en måde. Det er heldigvis et fag, hvor man altid vil kunne blive klogere, og der altid vil være nye måder at gøre tingene på – det kan jeg godt lide!
Hvem er jeg:
Redderelev hos Roskilde
Læs mere om (og fra) mig
