Jeg tænker, at der sidder en hel del derude, der tænker over hvordan niveauet i undervisningen er, samt hvor meget og hvad man skal lære under sin uddannelse til ambulanceassistent.
Allerførst vil jeg slå fast, som de fleste af jer sikkert er helt med på, at ambulanceredderuddannelsen er en erhvervsuddannelse. Derfor er der i løbet af uddannelsen mere praktik end skole. Dette betyder dog langt fra, at du ikke skal have en stærk teoretisk viden, men denne viden er du i høj grad selv ansvarlig for at opsøge og tilegne dig, grundet de korte skoleperioder.
Uddannelsen til ambulanceassistent indebærer altså en kombination af praktikforløb samt skoleperioder. Mere nøjagtigt ca. 41 skoleuger og 85 praktikuger fordelt på skole, sygehus og ambulancestation.
Dette giver i sagens natur en ret begrænset mulighed for at nå at komme helt i dybden med alle emner når man er i skole. Derfor forventer lærerne, og i lige så høj grad samfundet, at du selv tager ansvar for at lære dit stof.
Desuden kommer du før eller siden til den dag, hvor du skal til assistenteksamen samt svendeprøve, og her bliver der stillet store krav til dine kompetencer og din viden.
Du vil skulle udvise en stor faglig viden omkring et bredt spektrum af emner indenfor anatomi og fysiologi, idet du kan komme ud til hvad som helst som ambulanceredder. Du skal kunne genkende talrige sygdomsbilleder, og du skal altid være et skridt foran.
Niveauet i undervisningen starter i det mest grundlæggende omkring menneskets anatomi. I den forbindelse vil det være en stor fordel at have lært om det i skolen/gymnasiet, da man herved vil være på forkant med situationen, og være bedre rustet til at bygge videre på sin grundviden. Min personlige vurdering vil dog være, at det med lidt god vilje og arbejdsomhed helt bestemt er muligt at indhente undervisningen uden en gymnasiebaggrund.
Senere hen i uddannelsen begynder der at blive stillet større krav til dig og din viden, og du skal kunne anvende latinske udtryk og betegnelser, være skarp på at vurdere patienter blot ud fra det kliniske billede, og altid være forberedt på det værst tænkelige for patienten.
Allerede fra den dag du er til optagelsesprøve, bliver du vurderet. Du bliver vurderet med henblik på, hvorvidt du en dag vil kunne tjene som minimum ambulancebehandler.
Til optagelsesprøven har dem der bedømmer dig, set tusindvis af ansøgere igennem tiden, de ved præcis hvad de skal spørge om, og de fokuserer især på din non-verbale kommunikation.
Det er kun positivt, at der fra dag ét af stilles store krav og forventninger til de kommende ambulancereddere. Vi bor i et land, som stiler efter at være helt forrest i feltet indenfor vores sundhedsvæsen, og netop derfor skal der nogle dygtige og engagerede mennesker ind i faget.
Man skal kunne meget som ambulanceredder, og niveauet kommer kun til at blive højere med tiden. Før i tiden var ambulancen blot et transportmiddel til at få patienten hurtigt på hospitalet, og ambulanceredderne var nærmere servicearbejdere end fagpersoner. I dag forholder det sig anderledes; ambulancen er langt mere avanceret, og udstyr og mandskab er rustet til at kunne tackle meget forskelligartede patienter, og hjælpe dem med hvad end de måtte have helbredsmæssigt behov for.
Tak fordi I læste med!
Hvem er jeg:
Redderelev hos Roskilde
Læs mere om (og fra) mig
