Mange kommende ansøgere til ambulancetjenesten har sikkert gjort sig nogle tanker om hvordan arbejdsforholdene er – de tanker gjorde jeg mig i hvert fald før jeg søgte ind.
Jeg tænkte på, om det var et arbejde, hvor man som 40-årig var nedslidt, fordi man havde båret rundt på folk i tide og utide.
Disse tanker bundede selvfølgelig i en masse uvidenhed, men også en masse forestillinger og idéer om hvad ambulancereddere laver i hverdagen.job
Jeg arbejdede, før jeg kom ind som elev, som hjemmehjælper i hjemmeplejen. Det var et som jeg nød enormt meget, men samtidigt også et job, hvor der var utroligt mange uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, som var vanskelige at komme udenom. Især med et relativt proppet program, hvor jeg ofte måtte skynde mig lidt ekstra inde hos borgerne, og derfor ikke havde tid til at skabe de bedste arbejdsforhold for mig selv.
Disse forhold gjorde, at jeg efter en dobbeltvagt sommetider godt kunne mærke, at jeg havde kravlet lidt for meget rundt inde på nogle lidt for små badeværelser, for at hjælpe de ældre mennesker.
Jeg havde derfor min frygt for, at arbejdet som ambulanceredder ville indebære mange daglige uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.er
Dette er heldigvis noget, som jeg hurtigt fandt ud af, ikke var tilfældet.
Der er et stort fokus, både fra arbejdsgiveren, men endnu mere fra ambulanceredderne, på at skabe de bedste arbejdsforhold for os – tage os den tid, det tager.
Vi er i den lykkelige situation som ambulancereddere, at opgaverne varierer og derfor tager den tid de nu engang tager, og der er derfor tid til at overveje hvordan en opgave skal løses, så det mest hensigtsmæssigt for patienten, men i lige så høj grad for os.
Mange ambulancereddere kan sikkert nikke genkendende til, at man bliver kaldt ud til et ældre menneske, der er faldet på badeværelset. Man bliver mødt af en pårørende, der undrer sig lidt over, hvorfor der skal tænkes kreativt i forhold til hvordan patienten kommer op at stå, og som derfor spørger: “kan I ikke bare løfte ham op?”.
Det kunne man i sagens natur sagtens, men er patientens situation ikke kritisk på nogen måde, handler det i høj grad om at bruge tid på at skabe de bedste arbejdsforhold for os.
En sådan opgave, eller lignende, kan man nemt kaldes ud til flere gange på en 12 timers vagt, og mange af sådanne løft igennem et arbejdsliv, vil absolut ikke være gavnligt for din eller din kollegas ryg.
Det er klart, at ligger patienten bevidstløs og med blod dryppene ud af ørerne, er det naturligt at man i situationens alvor, må få patienten ud i et rum med bedre arbejdsplads på en mere alternativ måde, der ikke altid er lige hensigtsmæssig for dig og din kollega.
Man kan dog aldrig vide sig sikker på hvor ofte man skal ud til opgaver, hvor fokus ligger andre steder end på hvordan man laver de mest hensigtsmæssige løft, og dette er noget man skal have in mente, før man sender en ansøgning for at komme ind som ambulanceredderelev. Har man en ekstra sart ryg, vil man naturligvis være yderligere disponeret for at få rygproblemer igennem et arbejde som ambulanceredder.
Man kan selvfølgelig gøre sit i hverdagen, for at skabe de bedste vilkår for sin ryg ved at træne og holde sig stærk, og dette er noget jeg prøver at opretholde på daglig eller ugentlig basis.
Hvis du er helt ny indenfor træningsverdenen, vil jeg klart anbefale, at du får en personlig træner, der kan hjælpe dig i gang med din træning, og sørge for at du laver øvelserne korrekt.
På den måde vil du hurtigt få opbygget en stærkere ryg, der vil kunne klare mere.
Mange ambulancestationer har indrettet et lille træningslokale på stationen, hvor redderne kan bruge udstyret så meget de vil – dette er noget jeg på min station har set at mange af redderne ofte bruger. Det er også en god måde at få udnyttet tiden, hvor man ikke har så meget at lave til at få styrket kroppen.
Udover at redderne selv har fokus på at sikre deres eget arbejdsmiljø, har ambulanceentreprenørerne ligeledes fået implementeret moderne udstyr i ambulancerne, der skåner redderne mest muligt.
Dette indebærer batteridrevne bårer og evakueringsstole.
Desuden har man en sikkerhedsrepræsentant tilknyttet ens station, som man kan henvende sig til, såfremt man mener, at forholdene ikke er i orden, og så vil han/hun tage hånd om problemet.
I øvrigt har Falck nogle bestemte højdekrav til redderne, der sikrer en nogenlunde ens højde for redderne, når de skal bære på en patient. Dette gør at den ene redder ikke skal svaje for meget i ryggen, for at kompensere for den anden redders lavere højde.
Jeg håber, at dette blogindlæg vil give kommende ansøgere nogle ekstra overvejelser ift. hvorvidt de egner sig til jobbet som redder. Og husk at der er ikke nogen skam i at mått
e erkende, at ens ryg egner sig bedre til et job, som er mindre fysisk krævende. Du skal trods alt leve med den resten af livet!
Hvem er jeg:
Redderelev hos Roskilde
Læs mere om (og fra) mig
