Spørgsmål fra bruger:
Hej Redderklar.
Jeg har ikke været i militæret, og er derfor lidt bange for hvor meget dette har at sige for min optagelse på ambulanceuddannelsen. Jeg ville oprindeligt have været i beredskabsstyrelsen, men der var simpelthen for lang ventetid, men nu bliver jeg i tvivl om jeg skulle have gjort det alligevel. Hvor mange har været i militæret af dem der kommer ind?
Svar fra Redderklar:
Det er rigtigt at størstedelen af dem der kommer ind har militær-erfaring i form af beredskabsstyrelsen, værnepligt eller lignende. Dette skal dog ikke skræmme dig væk, for man kan godt komme ind uden at have været i militæret. Uden at have nogle præcise tal, vil vi skyde på at mellem halvdelen og 2/3-dele af et hold har været i militæret i en eller anden forstand. De resterende har til gengæld mange andre kvalifikationer at byde på.
I stedet for at bekymre dig over hvad du burde eller ikke burde have gjort, bør du i stedet kigge fremad. Spørg dig selv hvad du nu kan byde på, netop fordi du ikke har været i militæret. Hvad har du lavet imens de andre har været militæret, hvad har du fået ud af dette, og hvorfor var dette et bedre valg for dig?
Under modulet optagelsesforløbet lærer vi dig at fremstå så positiv så muligt fra entreprenørernes synspunkt. Vi viser dig hvilke ting du med fordel kan fremhæve, da disse er noget ambulance-entreprenørerne vægter højere end andet. https://medlem.redderklar.dk/moduler/optagelsesforlobet/