En ting ALLE redderelever har en holdning til – og en oplevelse de kan sætte i forbindelse med det!
Af hospitalspraktikker på uddannelsen er der følgende:
- Under 3. praktikperiode skal du på kirurgisk og medicinsk afdeling (2x 14 dage) + 3 dage i hjemmeplejen med en SSA’er og sygeplejerske.
- Under 4. praktikperiode skal du på anæstesi (2 uger), kardiologisk afdeling (1 uge) og opvågningen (1 uge).
- Under 5. praktikperiode skal du på fødegangen (1 uge), børneafdeling (1 uge) og i psykiatrien (2 uger).
- Under 6. praktikperiode skal du i akutmodtagelsen herunder traumecenter og skadestuen (3 uger).
I alt 13,2 uger i hospitalspraktik!
Selvom samtlige redderelever fortrækker at være hjemme på stationen og køre, vil man altid kunne huske tilbage på hospitalspraktikkerne, og de patienter man så deri.
Men hvad laver man egentlig som redderelev i en hospitalspraktik?
Opgaverne på sygehusene er utroligt forskellige! Primært går vi redderelever med sygeplejerskerne på afdelingerne, nogle gange sammen med lægerne – det kommer mest an på hvad der har relevans ift. læringspotentialet og praktikmålene. Heldigvis er personalet altid søde, og hvis der kommer en sød redderelev og spørger lægen, om man må gå med ned i traumecenteret for at modtage en patient, så får man altså sjældent et nej! Det er faktisk slet ikke sket endnu, for mit vedkommende.
I første hospitalspraktik, er der meget fokus på personlig pleje, og på at møde patienteren i øjenhøjde. Man møder, ligesom i ambulancen, folk som er blevet trukket ud af deres hverdag, ind på et hospital. Alle patienter har forskellige historier, og forskellige følelser forbunden dertil. Jeg ELSKER at sidde og drikke kaffe og kævle med mine patienter!
Alt afhængigt af afdelingen man kommer på, er der specielle opgaver. F.eks. var jeg i Trombolysen, i den medicinske hospitalspraktik, her havde jeg ikke så mange opgaver som et almindeligt neurologisk sengeafsnit har, men så havde jeg nogle andre opgaver.
I hjemmepleje praktikken følges man social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i hjemmeplejen. Jeg var så priviligeret at få lov til at køre en dag sammen med det tværsektorielle team, en form for hjemmesygepleje, bare med udgangspunkt i sygehuset, som kørte til nyligt udskrevne patienter, samt lidt mere komplekse opgaver. Jeg har kørt en del hjemmepleje før jeg startede på redderuddannelsen, men der er stor forskel fra kommune til kommune, hvorfor det er fint at kunne kende til hvad de forskellige hjemmeplejeenheder kan varetage. F.eks. er hjemmeplejen en stor hjælp for os, når vi kører til borgere som er faldet, da de i mange kommuner har gulvlifte kaldet Raizer, som får borgeren fra liggende på gulvet og op at stå, uden så meget plads, og uden at nogle behøver at løfte!
I anden hospitalspraktik bliver det mere specialiseret, i den forstand at vores praktik er målrettet specifikke afdelinger.
På opvågningen bestod det meste af dagen af at modtage patienter fra operationsgangen, som var blevet opereret. Her fulgte vi vitalparametre (Iltmætning, respirationsfrekvens, puls, blodtryk) meget nøje, samt håndterede smerter efter operationen. Ydermere blev jeg her rigtig god til at tage blodprøver!
På kardiologisk havde jeg to dage sammen med sygeplejerskerne på afdelingen, her viste de mig kompleksiteten i sygeplejen til hjertesyge patienter. Jeg havde også to dage sammen med en læge, hvor vi gik akutte tilsyn på Rigshospitalet, konfererede og analyserede EKG’er fra ambulancen, og fulgte med patienter til akut KAG (undersøgelse af kranspulsåre) og så med ved fund af blodpropper, og så ballonudvidelser. Vildt spændende! I ambulancen er det nogle gode patienter at køre med, da de pr. princip er hundedårlige, og der er så mange observationer og opgaver ifm. håndteringen af dem. Og så var jeg også med oppe på taget af Rigshospitalet og hente en helikopter med en hjertepatient, mega fed oplevelse!
I anæstesien fik jeg afgjort hvad jeg skulle lave, hvis ikke jeg skulle være ambulancebehandler! Jeg var på Juliane Marie Centeret på Rigshospitalet, hvor jeg var med til at bedøve gynækologiske- og obstetriske patienter, samt børn. Dog blev det mest til gynækologiske patienter, her fik jeg virkelig øvet de basale håndgreb fra ambulancen, og anerkendt hvor bøvlet (og hårdt) det kan være, at lave kæbeløft i længere tid. Det og så støtteventilation, hvor vi enten støtter patientens vejrtrækning, eller overtager helt, er ting som vi så sjældent håndterer i ambulancen, derfor var det mega fedt at få det i hænderne, så man er klædt på når nu engang vi kører til det i ambulancen. Yderemere fik man også indblik i meget af medicinen som akutlægebilen har med, samt effekten, som jeg helt sikkert kan tage med mig ud når jeg skal tilbage i ambulancen. Jeg fik da også lagt et par PVK, det skal jeg da ærligt indrømme.
Præhospitale fødsler, altså fødsler i ambulancen/med ambulancen er ikke noget som forkommer super tit.. Jeg har haft en enkelt fødsel på et badeværelsesgulv i Jylland, bare kald mig ambulance-far. Derfor giver det utroligt god mening, at vi har en uge på fødegangen. Rigshospitalet har kun 9 fødestuer, og af en eller anden grund klemte alle de fødende benene sammen den uge jeg var der, så det blev kun til en enkelt fødsel, samt et kejsersnit. Dog var der under praktikken to dage med undervisning i fødsler, håndtering af nyfødte og blødninger derefter, så alligevel føler jeg mig ret klædt på til en fødsel i ambulancen. Så krydser jeg fingre for jeg kan nå en fødsel inden pensionsalderen.
På børneafdelingen mødte jeg de skønneste sygeplejersker nogensinde! Hold fast nogle humørbomber – og hvor er de dygtige til både at håndtere børn- og forældre i krise.
Det er hunde svært at vurdere børn, især de små. Mange kan ikke udtrykke sig med ord hvordan de har det, så man bliver nød til virkeligt at kunne observere barnets kropssprog. Ydermere har børn anderledes vitalparametre end voksne, og kan kompensere i længere tid. Derfor, ved voksne kan man måske hurtigere erkende et problem, og igangsætte behandling, ved børn er det sværere, da de ikke bliver påvirket på deres vitalparametre før meget sent.
I skrivende stund er jeg i praktik på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg, jeg har brugt tre dage på psykiatrisk akutmodtagelse, én dag på sengeafsnit, og én dag i et ambulant udekørende team.
Noget af det vigtigste i psykiatripraktikken er at stifte bekendtskab til patienterne, og få nedbrudt de fordomme man kan have, og opleve psykiatrien i de forskellige facetter. Som ambulanceredder skal du kunne håndtere alle slags mennesker, hvorfor jeg syntes denne hospitalspraktik er en af de mest givende, da de patienter vi omgåes kan have anderledes adfærd.
Hospitalspraktikkerne har været utroligt givende! Jeg har oplevet den specialiserede behandling til mange af patienterne vi kører til, og fået cowboy tricks som jeg kan tage med ud i ambulancen, for at give patienterne en bedre oplevelse. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem til Lyngby og få kørt noget ambulance! Snart som andenmand btw., men det kan i læse mere om senere.
Hvem er jeg?
Mike, redderelev hos Falck
