”Velkommen til Danmarks mest eftertragtede erhvervsuddannelse.” Det var nogle af de første ord os 30 håbefulde grundforløbselever blev mødt med. Kort forinden var vi hver især dukket op i kantinen på Peder Oxes Alle i Hillerød og havde fundet os tilrette blandt bordene 5-11, tilegnet grundforløbselever på ambulancebehandleruddannelsen.
I dagene op til første skoledag tror jeg, at vi alle har været spændte og en smule nervøse for at se, hvem man skulle gå i klasse med. Kender jeg nogen i forvejen? Er det nogle nice mennesker jeg skal gå i klasse med? Og hvor mange drenge/piger er der mon i klassen? Det var i hvert fald nogle af de spørgsmål jeg stillede mig selv inden jeg gik i seng søndag aften. Uanset hvad, så glædede jeg mig over, at det forhåbentligt ville være min sidste første skolestart.
INTRODUKTION PÅ SKEMAET – DE FØRSTE DAGE
I de første dage stod der introduktion på skemaet. Det bød på lidt af den intro man altid får, når man starter på en ny uddannelse og skole, bl.a. mødet med de andre elever fra klassen (hvor jeg dog kendte 6 af dem fra Hovedstadens Beredskab), og de resterende fra Falck og Ambulance Syd samt enkelte uden ansættelsesaftale.
Dertil hører de typiske skolestartsemner, som generel introduktion til skolen, underviserne og rundvisning samt en præsentation af os elever. Selvom at jeg mange gange har fortalt, at jeg hedder Alexander, er 25 år og har arbejdet med dit og dat, så bliver jeg altid nervøs og får svedige håndflader nogle minutter før, at det bliver min tur til den varme stol. Man vil jo gerne give et godt førstehåndsindtryk til sine nye klassekammerater!
IDRÆT KNYTTER BÅND
Den tredje skoledag bestod af en masse idræt. Vi skulle igennem en blanding af de forskellige prøver hos ambulancefirmaerne Falck, Ambulance Syd og Hovedstadens Beredskab. De fleste af os har en uddannelsesaftale, men prøverne var til for at vise dem, der ikke har en aftale, lidt af det man skulle igennem under optagelsesforløbet.
Til de forskellige prøver; løb, styrke etc., gav nogen den mere gas end andre, men hvad fælles var, at vi alle var presset på et eller andet tidspunkt – og det skaber altså et fællesskab, når man har det hårdt sammen. Selvom der kun var gået 3 dage, så begyndte snakken at gå meget nemmere, og der er ikke den der akavede stilhed, hvor man ikke ved, hvad man skal snakke med den anden klassekammerat om, for nu har vi da noget fælles at snakke om.
Dagen sluttede af med en samarbejdsøvelse, hvor vi skulle binde 6 båre sammen med reb og så gå fælles rundt på skolens matrikel. Vi sluttede selvfølgelig af, med det obligatoriske grundforløbsbillede foran ambulancerne.
BRANCHEKENDSKAB – 2 VIDT FORSKELLIGE DAGE
Selvom de første 3 dage har været meget stille og rolige, og at jeg måske har været lige lovlig utålmodig efter at komme i gang med det faglige, har det nok været meget godt bare at kunne fokusere på at få lært sine klassekammerater at kende, så vi ikke bare er startet lige på og hårdt.
Torsdag og fredag i den første uge på GF har omhandlet branchekendskab. Da vi torsdag morgen fik at vide, at dagen skulle handle om arbejdsmiljølovene og fagforenings-ting, så tænkte jeg GAAAB. Jeg har været ansat i HB et års tid og interesserer mig slet ikke for arbejdsmiljølovene og nu træder jeg måske nogen over tæerne, men fagforeninger siger mig heller ikke noget. Så denne dag skulle bare overstås.
“…selvom det er 117. gang jeg har om emnet,
synes jeg, at det er lige spændende hver gang.“
Endelig blev mit utålmodige jeg tilfredsstillet! Fredag skulle vi have om skadesstedslære og selvom det er 117. gang jeg har om emnet, synes jeg, at det er lige spændende hver gang. Vi lærer om, hvordan et skadessted er opbygget med indre/ydre afspærring, fareområder og hvad de forskellige indsatsledere har af ansvar. I og med jeg har hørt om alt det her før, tillod jeg mig at trække mig lidt tilbage og kigge ud på klassen. Det var simpelthen så fedt at se så mange engagerede og med hænderne i vejret, når vores underviser spurgte om noget! Det skal nok blive nogle gode år, hvor vi kan hjælpe hinanden til at blive de bedste af fremtidens ambulancebehandlere.
Hvem er jeg?
Alexander, redderelev hos Hovedstadens BeredskabLæs mere om mig her
