Dags dato (september 2020) er 6 ambulanceentreprenører, hvor man kan blive uddannet ambulanceredder. Senest er Akutberedskabet fra Region H, trådt ind på uddannelsesbanen. De fleste i Danmark kender Falck, men hvad pokker er det der Ambulance Syd, Præhospitalet og Hovedstadens Beredskab?
Det er i og for sig bare andre firmaer der mere eller mindre tilbyder samme uddannelse.

I det her blogindlæg vil jeg prøve at skrive om forskellene blandt firmaerne, for det er nemlig en jungle at finde rundt i!
Lighederne mellem firmaerne er utrolig store, så jeg vil hellere lægge vægt på forskellen, for at give jer læsere et bedre overblik.
Jeg vil i den gode sags tjeneste gerne lige nævne nogle af lighederne:

  • Man bliver uddannet ambulancebehandler alle steder.
  • Bliver man optaget i Jylland, skal man gå på Rescue Center Danmark i Esbjerg. Kommer man ind på Sjælland, skal man gå på Unord i Hillerød. Får man en elevplads på Fyn er det nyt, at man kan gå på begge skoler.
  • Man får løn under uddannelsen.
  • Køretøjerne er mere eller mindre de samme, med undtagelse af Falcks blå blink, der sidder oven på taget, modsat Ambulance Syd og HBs der er indbygget i karosseriet.
  • Alle ambulancereddere bærer næsten samme uniform. I dag er den mest almindelige farve mørkeblå trøje og en buks med 2 reflekser på benene. Ambulance Syd har dog gul refleksfarve på bukserne op til knæene.

DE FORMELLE KVALIFIKATIONER
Lad os starte med en oversigt over de formelle kvalifikationer det kræver, for overhovedet at kunne sende sin ansøgning afsted.
Listen her og de fysiske tests er et øjebliksbillede af firmaernes krav. Ambulancetjenesten er dynamisk og kravene kan ændre sig. Jeg har valgt at tage et udpluk af de væsentligste krav, som firmaerne har i dag.
Hvis du vil vide 100%, hvad de kræver for at du kan søge ind, vil jeg anbefale at du selv går ind på deres jobopslag og finder information.

SEPTEMBER 2020

DE FYSISKE PRØVER
Når man har fået sendt sin ansøgning og alt det formelle er på plads, er det på tide at kigge på ens kondition og styrke. Det er nemlig også vidt forskellige prøvelser, som firmaerne tilbyder alle aspiranterne. Nogen af firmaerne har en svømmetest, andre har maste-klatring, nogen har begge dele og andre har hverken eller.

Generelt om prøverne, er de alders og/eller kønsdifferentieret, da de fleste firmaer går ind for mangfoldighed og ser det som en styrke, at flere kvinder kommer ind i ambulancetjenesten.

SEPTEMBER 2020

SØG HVOR DU KAN, NÅR DU KAN
Så som du kan se er der rigtig mange muligheder og ting man skal tage stilling til. Jeg kan ikke sige om det ene firma er bedre end det andet – for de er alle sammen helt fantastiske! MEN man kan måske sige sig selv, at hvis man hader vand og aldrig kommer til at lære det, så er det måske ikke hos de firmaer kræver en svømmetest, at man skal søge.

Modsat vil jeg sige, at man burde prøve at søge så mange af stederne som muligt! For det kan godt være du kommer til samtale og fysisk test, men IKKE kommer ind – men så har du fået en oplevelse ud af det, og så ved du bedre, hvad samtalerne og prøverne handler om til næste gang du kommer videre.

Hvem er jeg?
Alexander, redderelev hos Hovedstadens Beredskab

Læs mere om mig her

Har du spørgsmål eller kommentar til mig, så stil dem herunder

Kommentar