Hej alle sammen!
Har I gjort jer Redderklar til at få et forspring?
Jeg hedder Alexander og er et nyt ansigt hos Redderklar.
Jeg starter på den nye behandleruddannelse i Hillerød om et par uger, på hold BEH05 for at være helt præcis.
Dette blogindlæg vil jeg bruge på at fortælle lidt om mig selv og min baggrund for, hvorfor jeg endte med ret pludseligt at ville være ambulanceredder.
Lidt om mig:
Jeg er 25 år og bor i Odense. Jeg er ansat i Hovedstadens Beredskab på deres første hold i den nye kombinerede brand- og ambulanceuddannelse som beredskabselev.
Lige nu er jeg ved at afslutte mit første år som brandmand og starter derfor som redderelev om ganske kort tid!
En bronzemedalje ændrer retning:
I denne omgang slipper I for en lang opremsning af mit CV, og i stedet vil jeg fortælle lidt om, hvordan min interesse opstod for ambulancefaget med afsæt i tidligere jobs og erfaringer.
Jeg gik i lang tid og troede, at jeg skulle være fysioterapeut, og det var faktisk først efter gymnasiet, at jeg fandt en egentlig interesse for førstehjælp. Interessen startede under min værnepligt hos Gardehusarrerne i Slagelse, hvor vi fik et udvidet førstehjælpskursus på ca. 30 timer. Jeg klarede ikke den afsluttende prøve specielt godt, men det ændrede ikke på min stigende interesse for førstehjælpen!
Efter værnepligten tog jeg ud at rejse nogle måneder, hvor jeg selvfølgelig (og som den eneste i min rejsegruppe) havde taget et førstehjælpskit med fra Spejdersport. På nuværende tidspunkt vidste jeg stadigvæk ikke, at jeg ville være redder, men jeg var absolut ikke færdig med det der førstehjælp. Jeg meldte mig derfor som frivillig samarit, da jeg kom hjem fra min rejse, og efter nogle vagter og festivaller som samarit, så var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle være ambulanceredder.
Vejen dertil og den længe ventede opringning:
Efter 2 sabbatår med arbejde, værnepligt og rejser tænkte jeg, at jeg ville starte på universitetet, så jeg havde det som en backup, mens jeg samtidigt søgte ind hos de forskellige ambulanceentreprenører. Jeg ændrede dog ret hurtigt strategi, da jeg besluttede mig for, at jeg hellere ville bruge alt min tid på at komme ind på drømmeuddannelsen som ambulanceredder. Jeg droppede derfor ud efter 1. semester, og arbejdede i stedet som lærervikar på en folkeskole og som udkørende hjemmepleje.
Løbende blev jeg inviteret til samtale og fysisk test hos de forskellige entreprenører, men jeg blev altid valgt fra til sidst i forløbet. Det ærgrede mig enormt meget, men det gav også blod på tanden, for målet var så tæt på! Og så en dag, der skete det endeligt; under en hjemkundskabstime med 4. klasse ringede Hovedstadens Beredskab og spurgte, om jeg stadigvæk var interesseret i stillingen hos dem,
og det var jeg selvfølgelig!