Ambulanceassistent. Redder. Ambulanceredder. Falck-redder. Falck-mand. Ambulancefører. Kært barn har mange navne! Rigtig mange navne!
Jeg har erfaret af flere omgange, at det kan være svært at navigere rundt i alle de ting, man bliver kaldt, når man kører ambulance. Ikke mindst når jeg nu er godkendt assistent, er der mange, der har svært ved at forstå, hvad jeg så er, når jeg har været til svendeprøve og er færdiguddannet… ”Er du så redder?”. Derfor synes jeg, at det må være på sin plads med en titelafklaring, hvor vi får sat på plads, hvad jeg er, hvad jeg bliver og hvad jeg kan blive…
Der, hvor det kan gå hen og blive svært, er fordi man bliver assistent, mens man stadig er under uddannelse. Og så er man stadig assistent, når man ikke længere er under uddannelse.
Først og fremmest… ”Redder” er i princippet en fællesbetegnelse for flere fag. Ambulanceredder. ST-redder. Assistanceredder. Så uanset hvilket titel, man har indenfor ambulancefaget, så er man redder og det bliver man ved med at være uanset hvilken titel, man har. En paramediciner er redder og en assistent er redder.
Ambulancefører – eller ambulancenchauffør – går way back til dengang, hvor ambulancerne ikke gjorde andet end transportere folk til hospitalet. Så den synes jeg bare, at vi skal glemme med det samme. Det er faktisk en smule fornærmende taget i betragtning hvor meget, vi efterhånden kan i ambulancerne – både det teoretiske fundament og alt det udstyr, vi har til rådighed – at man så “bare” bliver kaldt chauffør. For vi laver så meget andet og mere end bare køre patienterne på sygehuset! Fornærmelsen for mit vedkommende ligger nok også i den misbilligende tone, jeg kan få, når jeg antyder, at det er mig, der skal køre. “Er der DIG, der skal køre?”. Ja, jeg er en pige og skal køre en stor kassevogn… I trafikken med andre biler… Åh nej, mon vi nu klarer den… 😉
Nå, anyhow… Som udgangspunkt er der fire titler indenfor ambulancefaget; elev, assistent, behandler og paramediciner. Man starter som elev og arbejder sig op gennem graderne, hvor der er krav om erhvervserfaring mellem hver titel. F.eks. skal man have kørt som assistent i minimum 1,5 år, før man kan videreuddanne sig til behandler – og ligeledes skal man have kørt minimum tre år som behandler, før man kan videreuddanne sig til paramediciner.
Der, hvor det kan gå hen og blive svært, er fordi man bliver assistent, mens man stadig er under uddannelse. Og så er man stadig assistent, når man ikke længere er under uddannelse. Jeg forstår godt, at det så kan være svært at forstå, at ens titel som sådan ikke ændrer sig, når man er færdiguddannet. For når jeg har været til min svendeprøve og når min uddannelseskontrakt udløber, så er jeg stadig assistent – ligesom nu – jeg er bare ikke længere under uddannelse. Men jeg er også stadig redder, ligesom jeg er på nuværende tidspunkt og ligesom alle mine kollegaer er.
Og så er der jo den sidste: ”Falck-mand” eller ”Falck-redder”. Igen er det egentlig en fællesbetegnelse for flere faggrupper, som hører under Falck. Falck kører jo mange forskellige ting; assistance, brand, ambulance… Og så var der var jo engang, hvor Falck blandt andet sad på hele ambulancedriften i Danmark og det er egentlig et levn fra den tid, for det er som sådan ikke en officiel titlen. Om ikke andet er det ofte brugt, når vi kommer ud til patienter. ”Nu skal du høre efter, hvad Falck-manden siger”. Det er også en charme ved faget, når man er en pige; for man er stadig en “Falck-mand” i patienternes øjne. Nogle få har dog trukket lidt på den, når de har set mit lange hår og (bilder jeg mig ind) feminine udtryk, men ikke desto mindre kaldt mig “Falck-mand”… Andre antager bare, at jeg er læge eller sygeplejerske. Især den ældre generation kan have svært ved, at “sådan en bette pige” kan være redder, så jeg må jo nødvendigvis være læge…
Med tiden er der jo kommet flere andre operatører på banen; først Bios som senere blev til Ambulance Syd og Responce samt Hovedstadens Beredskab. Allesammen er også reddere på lige fod med ”Falck-reddere” og andre ambulancereddere, men er ansat af en anden entreprenør – og måske endda også i en anden region. Men de er stadig reddere. Titlerne (og herunder farverne på ens skuldre) ændrer sig heller ikke, uanset hvem, man arbejder for eller hvor man arbejder henne. Der er stadig kun de samme fire titler.
Desuden bliver der også i øjeblikket leget lidt med en ny titel; advanced paramedic. Det er en form for overbygning, som paramedicinere kan uddanne sig indenfor. Det målretter redderne i højere grad til større hændelser – og i min optik er det et godt skridt på vejen til, at Danmark bliver bedre rustet i forhold til den øgede terrorrisiko.
Skal vi til gengæld lige gøre forvirringen total, så er der jo også mulighed for at tage til udlandet og arbejde efter endt uddannelse. Her fungerer tingene dog på en anden måde. Det er ikke alle steder, der f.eks. findes assistent-titler. Og ikke alle steder er uddannelsen strikket sammen, som den er i Danmark. Man kan f.eks. tage til London og uddanne sig til paramedic – den uddannelse er på niveau med en bachelorgrad her i Danmark. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du kan tage titlen med til Danmark og arbejde som paramediciner efterfølgende… Men lad os som udgangspunkt holde os indenfor den danske landegrænse, så er tingene lidt nemmere at forstå 😉
Og nu sidder der nok nogen, som har lyst til at sige: ”jamen Lea, der er jo en ny uddannelse på vej, hvor man bliver uddannet til behandler med det samme. Så er det da noget fis, du fyrer af”… Ja og nej. Det er rigtigt, at der er en ny uddannelse på vej og der i den forbindelse er snak om, at assistent-titlen skal afskaffes. Men lad os lige huske, at det er engang ude i fremtiden og at der skal være en form for overgangsordning, hvor nuværende assistenter jo ikke skal tabes på gulvet. Samtidig går der jo lige nogle år, inden det første hold på den nye uddannelse er færdige. Så uanset hvad, er det ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Vi kan tage en ny titelafklaring, når det hele ser anderledes ud 😉