Dette blogindlæg vil belyse uddannelsens indhold fra start til slut – herunder hvilke eksamener, test og prøver, som skal gennemføres på skoleperioderne, og hvilken faglig udvikling man oplever undervejs i uddannelsen. Du skal være opmærksom på, uddannelsen løbende udvikles og revideres, så tag derfor ikke udgangspunkt i dette blogindlæg, da det kan være forældet. Vi opfordrer til, at man læner sig op ad TUR – brancheudvalg for ambulance og rednings nyeste oversigt over Ambulancebehandleruddannelsen.
Den spæde start…
Behandleruddannelsen starter ud med et grundforløb på henholdsvis 10 eller 20 uger, herefter et hovedforløb af en varighed på 3 år og 7 måneder. På denne tid skal man udvikle sig en hel del. Både fagligt og teoretisk, men også menneskeligt. Denne uddannelse er ikke som alle andre. Denne uddannelse stiller krav til dine evner som menneske; medmenneskelighed, empati, mental styrke, omstillingsparathed, samarbejdsevne, kommunikationsevne, evnen til at tænke frem, og der kunne nævnes mange flere…
Behandleruddannelsen starter med grundforløbet, som vil blive beskrevet som vores første punkt! 🙂
GRUNDFORLØB – 10 ELLER 20 UGER
Grundforløbet er en forsmag på uddannelsen, som har en varighed på 10 eller 20 uger på nuværende tidspunkt. De elever, som har fået en plads ved en entreprenør, vil komme på det forkortede grundforløb (10 uger), sammen med enkelte, som har merit for dele af grundforløbet. De som søger ind på det lange grundforløb, har ikke indgået en uddannelsesaftale, men ønsker at få en forsmag på uddannelsen, og/eller forbedre sin mulighed for at komme ind i faget. Drivkraften for at søge ind på forlænget grundforløb, er forskellig fra person til person.
10 ugers grundforløb: her fås en forsmag på brand og redning, psykologi, anatomi og fysiologi og hjerte-lunge-redning (HLR) – Her lærer man alt lige fra hjertets anatomi, til hvordan man binder knob, ligger en forbinding og det fonetiske alfabet.
20 ugers grundforløb: her lærer man det samme, som på 10-ugers grundforløb, men har flere fag og undervisningstimer. Bl.a. idræt, hvor man kan få hjælp til at træne sig op til de fysiske prøver. Derudover får man hjælp til, hvordan man skriver en god målrettet ansøgning.
1. PRAKTIKPERIODE – 1 UGE
ALLER FØRSTE TUR PÅ AMBULANCEN! Man møder ind på stationen, spændt på, hvad den første dag har at bringe. Jeg kan tydeligt huske min første dag, hvem jeg kørte sammen med, og hvem den første patient var, vi kørte ud til. En vinterdag med frostglatte veje, var en ældre herre faldet på parkeringspladsen, og havde brækket sin hofte. Vi fik ham ind i varmen, og kørte ham på skadestuen. Jeg husker også, min første kørsel A (udrykningskørsel) samme dag, til en ældre dame med brystsmerter. Disse to ture, brækkede hofter (collum femoris) og brystsmerter, viste der sig, at komme mange mange flere af, da det er nogle af dem, vi kører til hyppigst. Men disse to specifikke ture sidder ekstra godt fast i hukommelsen, og det vil de nok altid gøre. Første uge er noget helt specielt. Jeg tror, at mange allerede her vil finde ud af, om de synes det er det fedeste at køre ambulance, eller om faget ikke matcher deres forventninger.
Det er også her man møder sin mentor og praktikvejleder, som kommer til at følge en indtil man er 2.mand på uddannelsen. (OBS- der kan være forskel på, hvor man er ansat i forhold til hvorledes mentor/praktikvejleder ordningen fungerer)
1. SKOLEPERIODE 9,2 UGER
FØRSTE MØDE MED DET NYE HOLD! Man møder de mennesker, man skal dele klasselokale med, til uddannelsen er ovre. Det er min opfattelse, at langt de fleste hold danner gode tætte relationer, hvor både op- og nedture kan deles. At kunne dele sine erfaringer og meninger i et trygt miljø er super vigtigt for ens faglige udvikling fremadrettet. Store dele af uddannelsen er cases (øve-scenarier), hvor man har en makker fra sit hold, mens de andre ser på. Dette er for mange en smule nervepirrende i starten – men det vil man vænne sig til jo længere man kommer hen i uddannelsen.
På denne skoleperiode får holdet tildelt en kontaktlærer. Denne lærer skal underskrive undervisningsmappen, sammen med arbejdsgiver og mentor. Derudover vil kontaktlæreren sørge for, at alle på holdet er ordentligt med fagligt, og følge op på praktikperioderne med holdet.
På denne periode vil du få en forsmag på de fleste fag, bl.a. Anatomi og Fysiologi, Beredskabslære, Samfundslære, Farmakologi og Kommunikation. Derudover får man taget sit lastbilkørekort/ Kørekort C – man modtager undervisning i lastbilteori og køretimer, når man er i skole, som ender ud i en test og en køreprøve. De, som i forvejen har lastbilkørekort, har merit for dette, og bliver sat ud og køre et par dage på ambulancen i stedet for.
2. PRAKTIKPERIODE – 6 UGER
På denne periode vil man lære dine kollegaer bedre at kende, og få flere ture ind under neglene. Da dagen aldrig kan forudses, vil turene være varierende. Derfor er det meget forskelligt hvad man får oplevet i den første periode af uddannelsen. Nogle kommer til hjertestop på første dag, andre først efter 1 år. Nogle kommer ud til en fødsel, andre har slet ikke været til en endnu. Men en ting, der er helt sikkert er, at man får oplevet en hel masse. Man lærer noget nyt hver eneste dag!
På denne periode vil de fleste 3. mandselever begynde at få lov til at måle og observere vitalparametre; blodtryk, EKG, saturation, blodsukker, temperatur og Kapnografi.
2. SKOLEPERIODE 10 UGER
Denne skoleperiode er den længste på uddannelsen. Undervisningen begynder gradvist at stige i niveau, og det samme gælder for de cases, der øves på skolen. Fagene igennem uddannelsen på perioderne er stort set de samme. Forskellen ligger i niveauet, som er lineært stigende.
Det er også på denne skoleperiode, man tager TAXI/ chaufførkort og har udrykningskørselsteori, og besøger det tekniske anlæg, hvor der øves manøvringer i høj fart og på glat underlag. Efter denne periode, må man køre udrykning i praktikken, hvilket for langt de fleste er en stor milepæl på uddannelsen.
3. PRAKTIKPERIODE 16 UGER
FØRSTE UDRYKNINGS KØRSEL! Et stort sug i maven, og man kan næsten ikke gemme på smilet. Jeg synes, det var super sjovt, men også en smule nervepirrende at køre min første udrykningskørsel. Heldigvis havde jeg de to bedste makkere til, at oplære mig godt!
3. praktikperiode, er den første længere periode, hvor man begynder at kunne mærke, man kommer ind i en god rutine (OG DET ER SUPER FEDT). Her, begynder nogen at få lov til at prøve at have den første patientkontakt, undersøge patienterne, skrive journal, ligge en intravenøs adgang (IV) mm. Igen, varierer det fra person til person, hvad man er tryg ved at kaste sig ud i, og hvornår, samt hvad ens mentor “tillader” man kaster sig ud i.
Man kommer en tur i hospitalspraktik 4-5 uger – her besøgte jeg Akutmedicinsk afsnit 2 uger og Ortopædkirurgisk 2 uger.
Jeg synes denne periode var rigtig fed, fordi man her virkelig får en fornemmelse af, at komme godt ind i en rutine. Jeg følte, at jeg rykkede mig utrolig meget praktisk og fagligt på denne praktikperiode, og blev udfordret (på den fede måde) stort set hver gang, jeg var på vagt.
3. SKOLEPERIODE 6,4 UGER
HLR TESTEN! Den skal afvikles på denne periode. Herefter er man klar til at udøve HLR (hjerte-lunge-redning) på lige fod, med sine kollegaer. Her testes man i at lave HLR på barn og på voksen, indenfor de retningslinjer, vi arbejder under ude i praktikken.
Derudover stiger vi igen et trin på taksonomiskalaen, hvilket vil sige, at den faglige del af uddannelsen igen bliver øget i sværhedsgrad. Vi får bl.a. specificeret undervisning i pædiatri og dykker dybere ned i den lovgivning, vi arbejder under.
4. PRAKTIKPERIODE 11 UGER
Denne periode består (igen) af nogle ugers hospitalspraktik. Denne gang af 4 ugers varighed, hvoraf jeg var 2 uger på Kardiologsik, 1 uge i opvågningen og en uge i Anæstesien. Jeg var ret vild med denne hospitalspraktik, og synes, det var nogle spændende opgaver/undersøgelser, jeg fik lov til at varetage eller overvære. I anæstesien var jeg bl.a. inde og se et Sectio /kejsersnit blive udført, hvor et sundt lille barn kom til verden. I praktikken på Kardiologisk afdeling modtog jeg bl.a. undervisning i EKG, som er en aflæsning af den elektriske aktivitet i hjertet, som vi også kigger på ude i ambulancen.
Praktikken i ambulancen bød på en højere andel selvstændighed. Du har udviklet dig en del fagligt, og får heraf også lov til at varetage flere opgaver, og arbejde mere selvstændigt. Dog stadigvæk med dine makkere ved din side, som altid kigger dig over skulderen for at sikre, patienterne får den rigtige behandling.
4. SKOLEPERIODE 6,0 UGER
FARMAKOLOGIEKSAMEN – denne skoleperiode byder på endnu en eksamen, denne gang i Farmakologi. Vi testes i vores viden om medikamenter, hvordan de skal administreres og hvordan de virker i kroppen. Derudover medicinregning og nogle skriftlige cases, som skal løses. Jeg synes, Farmakologi var et fedt fag at have. Undervisningen var super spændende og relevant.
Udover Farmakologi, havde vi på denne periode også undervisning i Gynækologi, “Den obstetriske patient” og Fødsler. Her kommer der Læger og Jordemødre ind på skolen, og giver os bl.a. undervisning i, hvordan man håndterer den gravide patient og hvad man skal være særligt opmærksom på. Derudover øver vi hvordan man tager i mod et barn/ håndterer en fødsel. Det var nogle sjove, spændende og lærerige dage, vi fik os!
5. PRAKTIKPERIODE 11 UGER
SIDSTE PERIODE SOM 3. MAND!!! Tiden går så stærkt, og man er allerede halvvejs i uddannelsen. Det er vildt at tænke på.
Denne periode forbereder dig på, at kunne køre som 2.mand fremadrettet. Man presses til at agere mere selvstændigt, og tro på sige egne evner og faglighed.
Denne periode er også ret speciel – vi skulle nemlig på besøg i Børnemodtagelsen og på fødegangen i Hospitalspraktikken. Mange af os var så heldige at få lov til, at tage i mod et barn på fødegangen… og nøj, det er altså noget helt særligt, at se, og være behjælpelig til, at få et barn til verden.
5. SKOLEPERIODE 6,2 UGER
TRAUMATOLOGIEKSAMEN! Det må være overskriften på denne periode…
På denne periode støder vi ind i endnu en prøve, denne gang indenfor faget “Traumatologi”. I min optik, et af de mest spændende fag på uddannelsen!
I dette fag undervises vi i håndtering af forskellige traumer. Det kan være lige fra fald fra højde, til drukning, færdselsuheld og knivstik. Man lærer om forskellige skadesmekanismer, og hvilke skader de typisk medfører. Derudover at identificere skader, og behandle patienten hurtigt og effektivt – i nogle tilfælde, er den bedste behandling blot af få patienten i bårerummet, og komme afsted i en fart!
6. PRAKTIKPERIODE 18 UGER
…NU SOM 2.MAND. En af de største milepæle på uddannelsen er at nå her til. At overgå fra 3. mand til 2. mand, medfører mere selvstændighed og ansvar, som man vokser meget med. Derudover er denne periode også en af de længere perioder, så der er rig mulighed får at få skrabet en masse ture til sig, og komme ind i en god rutine.
Når man bliver 2. mand, tilknyttes man en station på et fast rul, måske endda også med en fast makker. Hvis ikke det, bliver man områderedder. Som områderedder kører man ikke et fast rul fra en station, men fra flere staioner med forskellige makkere.
Jeg selv er havnet inde i byen (Københavnsområdet) som områderedder efter eget ønske, og er super glad for dette. Man møder en masse søde kollegaer, og lærer et stort område at kende!
Udover ambulancepraktik, skal man en tur i hospitalspraktik 3 uger, som foregår i Akutmodtagelsen – jeg skal i skrivende stund selv afsted om få uger, og håber dette bliver et fedt praktikophold 🙂
6. SKOLEPERIODE 4,2 UGER
SUNDHED OG SYGDOMSEKSAMEN. Denne periode byder på endnu en prøve – denne gang i “Sundhed og Sygdom” også kendt som SS-eksamen. Her testes din viden og faglige kunnen. Der er mange, som er nervøse for netop denne test. Man skal have godt styr på sin anatomi og fysiologi, og have en hel del viden om en bred vifte sygdomme, herunder hvordan de opstår, udvikler sig og behandles. Derudover skal man også kende til kroppens mekanismer, f.eks. hvorledes kroppen regulerer blodsukkeret og blodtrykket, og hvordan blod iltes og leveres til kroppens celler mm.
Når denne test er bestået, vurderes man klar til at håndtere kritiske patienter selvstændigt i højere grad, end på tidligere periode, hvilet vil afspejle sig i målene for næste praktikperiode.
7. PRAKTIKPERIODE 30 UGER
DEN LÆNGSTE PERIODE PÅ UDDANNELSEN! Her begynder man så småt at kunne se enden på uddannelsen. Nogle kan måske blive lidt nervøse for, at der ikke er længe til, man kan kalde sig selv for Behandler, og det ansvar, det fører med sig. Kompetenceniveuet er højt, og stiger kun i takt med den lange praktik skrider fremad. Super fedt!
Overskriften for praktikmålene på denne periode må være “selvstændighed”. Eleven skal udføre opgaver selvstændigt. Det er også et mål, at eleven selvstændigt/alene kan behandle og overvåge en kritisk patient i bårerummet ved udrykning.
7. SKOLEPERIODE 3 UGER
DEN KORTESTE PERIODE PÅ UDDANNELSEN! Her må overskriften være “Projektopgaven”.
På denne periode skal man fremlægge sin projektopgave, som man er startet på tidligere på uddannelsen i faget “Teori og metode”. En gruppe elever vælger et emne, en påstand eller problemstilling, som de undersøger fra forskellige vinkler. Grupperne fremlægger om deres opgave på denne periode, hvorefter de evalueres.
Denne korte skoleperiode byder på undervisning på højeste taksonomi-niveau. Dvs. det er det sværeste niveau på uddannelsen. Undervisningen gøres relevant i forhold til Svendeprøven, som finder sted på næste skoleperiode!
8. PRAKTIKPERIODE 18 UGER
ALLER SIDSTE PRAKTIKPERIODE!!! Så er der ikke længe tilbage. Denne periode står på priming i forhold til Svendeprøven på næste skoleperiode. De fleste øver sig på sin faglige viden og kunnen, så de er top tunet til den helt afgørende prøve. Derudover kører man på denne periode nogle 3. mands vagter – det betyder, at der igen er 3 mand på bilen, men dette, fordi man skal have mulighed for at sparre med sin makker i bårerummet, mens den ekstra mand kører bilen.
8. SKOLEPERIODE 3 UGER
SIDSTE SKOLEPERIODE – OG SVENDEPRØVEN! Så nåede man hertil. De fleste vil tænke, tiden er fløjet afsted. De sidste år har man lært en hel masse, og oplevet mere akut, end mange når på et helt liv. Nu er man nået til den sidste afgørende prøve – nemlig Svendeprøven. Svendeprøven tager en hel dag, og tester din faglighed indenfor flere områder – lige fra pædiatri til traumatologi. Man skal derfor være skarp indenfor alle patienttyper og patientgrupper.
Når Svendeprøven er bestået, kan man (næsten!) kalde sig behandler. Der går dog lige 3 måneder, førend man får sin autorisation, og i denne tid, er man stadigvæk “bare” en elev. Når de 3 måneder er gået, kan man skifte det hvide “ELEV” skilt ud på ryggen, med det blå “BEHANDLER” skilt.
At nå i mål må være det største højdepunkt – men rejsen er kun lige begyndt. Nu skal man ud og have erfaring som Ambulancebehandler (det fedeste job!) 😉
TIL SLUT…
Jeg håber dette blogindlæg har givet dig et bedre overblik over uddannelsen, og et indblik i, hvilke højdepunkter vi møder undervejs. Hvis du sidder derude og drømmer om at søge ind, så tøv ikke! 🙂
//SEBINE
TAK FORDI, DU LÆSTE MED!