Hej allesammen!
Jeg hedder Yannik og er ny ambassadør for Redderklar.
Jeg går på BEH12 på U/Nord i Hillerød og er på min 5. praktikperiode – jeg har været i gang i 1 år og 9 måneder, det vil sige halvvejs inde i uddannelsen, før jeg endelig kan kalde mig BEHANDLER efter min svendeprøve til sommeren 2025.
Jeg er ansat i Akutberedskabet, som er ambulancetjenesten i Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden. Til dagligt kører jeg fra Ballerup.
Hvem er jeg?
Jeg er er 33 år gammel og er bosat i Greve sammen med min kone. Inden jeg kom ind som behandlerelev, blev jeg uddannet socialpædagog i 2015 og har først arbejdet på et bosted inden for psykiatrien og derefter i Kriminalforsorgen, hvor jeg var med til at resocialisere de indsatte, inden deres prøveløsladelse. Da jeg havde døgnvagter, var der masser af fritid, så i 2017 blev jeg udlært og fik job som vikar i Akutberedskabet på Vagtcentralen som dispatcher for akut ambulance.
Det har været min vej ind til Akutberedskabet. Jeg synes selv, at jeg kommer med en god ballast fra det socialpædagogiske område, hvor jeg har arbejdet med mange forskellige mennesker og set mange skæbner og glæder. Derudover har jeg – igennem mit arbejde på Vagtcentralen – et bredt kendskab til beredskab, kommunikation og samarbejde med andre instanser som f.eks. politi og brandvæsen og alt det, der ligger ”bag ved” ambulancerne og turene.
Fået det ind med modermælken
Jeg kommer fra en familie, hvor min far er paramediciner/lægeassistent og også har kørt for Akutberedskabet de sidste år, inden pensionen meldte sin ankomst. Min mor er sygeplejerske og sidder også på Vagtcentralen og tager opkald på 1-1-2.
Vi har derfor ikke haft en helt almindelig snak hen over aftensmadsbordet, da jeg var en lille knægt, fordi jeg ville høre om mine forældres dag. Jeg har siddet trofast på Falckstationen og ventet på, at min far kom hjem fra tur. Jeg skulle ind på Amager Hospital og sige hej til min mor på skadestuen.
Jeg har været figurant til diverse øvelser.
Kort fortalt har jeg været så pavestolt over, at mine forældre reddede liv – og det skulle jeg i hvert fald også en dag!
Den lange vej
Jeg begyndte min søgning ind i faget, da jeg blev 25 år. Jeg tror, at jeg har søgt ind en 5-7 gange (både i Region Hovedstaden og i Region Sjælland) og været til 3 optagelsesprøver – dog uden held.
For når man er fyldt 25 år, så koster man automatisk lidt mere, end de andre elever, der påbegynder uddannelsen, inden de fylder 25 år. Så det resulterer desværre i mange afslag på trods af, at man har en masse gode ting med i bagagen.
Akutberedskabets ambulancetjeneste er ikke så gammel og da jeg så, at de søgte andet hold elever, slog jeg til!
Der skulle bruges 2 ud af 127 ansøgere, så chancerne var minimale. Jeg blev dog kaldt til samtale og efterfølgende ville de gerne se mig til en fysisk testdag.
Det var en kold dag i december 2021 og jeg skulle igennem lidt forskelligt:
- 2.400 meter løb
3 runder med hhv.: - Gå op på 3. etage med 10 kg vægtvest
- Træk i TRX
- Planke
- 50 meter slæbning af tung byrde
- Armbøjninger
- Kognitiv test
(Der skal tages forbehold for, at testen er lavet om siden)
Da jeg skulle til at begynde mit løb, begyndte det selvfølgelig at både sne og storme – men det skulle ikke slå mig ud! Jeg havde forberedt en liste på Spotify hjemmefra med musiknumre på ca. 3 minutter hver, så jeg kunne holde en god pace i forhold til det sted, hvor jeg skulle løbe, da jeg helst ville holde den under 12 minutter. Det gik godt og de efterfølgende test gik også godt.
Det var ikke en stoptest – altså blev man ikke smidt ud, hvis man ikke nåede tingene inden for en bestemt tidsramme. De ville hellere se, at man gav sig fuldt ud og ikke gav op.
Dagen efter kom opkaldet kl. 7.30 – DE VILLE GERNE ANSÆTTE MIG! 🙂
Så nu står jeg her, klar til et nyt kapitel i mit liv – og jeg har ikke fortrudt det ét sekund.
Den bedste dag for mig er, når jeg sætter en patient af på hospitalet og de smiler og siger:
“Tusind tak for rigtig god behandling”.