Det er snart 3 år siden, at Redderklars tidligere blogger, Lea, lavede et indlæg om, hvad de forskellige titler betød. I denne omgang har jeg tænkt mig at lave en ny version af samme emne simpelthen fordi, at en af uddannelserne er blevet fjernet. Og så tilføjer jeg en lille krølle på halen til sidst.
Selvom at vi snart går ind i 2021 er der stadig tvivl om, hvad en ambulanceredder er og kan.
Når folk spørger mig, hvad jeg laver til daglig, siger jeg altid, at jeg er ved at uddanne mig som ambulanceredder, hvortil de fleste svarer noget ala ”Årh så du bliver Falck-redder”. Og nej, det gør jeg ikke. Som elev i Hovedstadens Beredskab har jeg intet imod mine kollegaer fra Falck, men jeg bliver ikke uddannet Falck-redder og det gør mine medstuderende heller ikke. En Falck-redder er en paraply-betegnelse for alle typer reddere i firmaet Falck. Det er dog for det meste den ældre generation, der kalder alle ambulanceredder for Falck-reddere, uanset firma.
“Ambulanceassistent. Redder. Ambulanceredder. Falck-redder. Falck-mand. Ambulancefører.
Lea, ambulanceassistent
Kært barn har mange navne! Rigtig mange navne!”
At være redder dækker samtidig over mange forskellige former for erhverv. Det dækker bl.a. over ambulancereddere, sygetransport-redder og assistance-reddere. I ambulancetjenesten er du redder uanset hvilken titel du har. Det gælder assistenter såvel som paramedicinere.
Enkelte gange er jeg blevet spurgt, om det er mig der så skal køre ambulancen. Ja det er det. Det er også min makker. At være ambulancefører er et levn fra før dinosaurerne, hvor man primært blev brugt til at fragte patienter fra A til B. I dag kan vi så meget mere og der findes utrolig meget avanceret udstyr i ambulancerne.
Og så lader vi den ligge der. 😉
Som jeg nævnte tidligere, er en af uddannelserne blevet fjernet og det er ambulanceassistenten. Fra 1. januar 2019 bliver alle der starter på uddannelsen, uddannet ambulancebehandlere. Man kommer direkte ud i tjenesten og har ansvar for patienter og sin makker. Det kræver så også, at uddannelsen er opbygget således man får de kompetencer det kræver at køre som behandler.
Ambulancebehandler-uddannelsen er desværre stadig ikke anerkendt som en profession bachelor, selvom den tager ligeså lang tid. Det er stadig ’bare’ en erhvervsuddannelse, men mon ikke der bliver kigget på det inden for en årrække.
ELEV
Man skal kravle før man kan gå. Også i ambulanceverdenen. Derfor starter alle med at være elever. Uddannelsen tager 3 år og 7 måneder og undervejs kører man som 3. mand på bilerne. Som elev har du som sådan ikke noget ansvar. Det er din behandler eller paramediciner, der har ansvaret for dig og de behandlinger du er med inde over.
Det er svært at sige, hvor meget man må lave som elev, når du er ude i praktikken. Men i takt med du kommer længere på uddannelsen og får uddannelse og undervisning i tingene, vil din vejleder formentlig lade dig lave flere ting under behandlingerne. Ellers lærer vi jo for pokker ikke tingene!
Ser du en ambulanceredder med hvide skulder- og rygmærker, er det en elev på arbejde, så bær over med vedkommende!
ASSISTENT
Ambulanceassistent-uddannelsen er fjernet. Du finder dog stadig assistenter ude i dagens Danmark, men det er fordi der er indgået en aftale med regionerne og Sundhedsstyrelsen om, at inden 2029 skal alle assistenter være uddannet behandlere. Som assistent på en ambulance må du lave de fleste ting, hvis behandleren/paramedicineren har videredelegeret opgaven til dig. Det er den ældste (kompetencemæssigt) på ambulancen der har ansvaret for dig og dine behandlinger.
Når det så er sagt er virkeligheden noget andet. Man er tro mod sin makker og hvis der er noget man ikke kan, så er man forpligtet til at sige fra. Ellers er alle behandlinger mere eller mindre et samspil mellem redderne på ambulancen.
Tidligere skulle man have kørt 1,5 år i tjenesten før, at man kunne blive uddannet behandler.

BEHANDLER
Som nævnt bliver alle elever i dag uddannet direkte til ambulancebehandler og får de blå skulder- og rygmærker. Når man kommer ud på den anden side af skolebænken, har man ansvaret for alle behandlinger + ens makker, der i princippet stadig kunne være assistent-uddannet. Jeg er 29 når jeg er færdiguddannet, hvilket jeg har det fint med. Enkelte fra min klasse vil være 24-25 år når de kommer ud og skal træffe svære beslutninger. Det synes jeg godt kunne være lidt angstprovokerende.
Som ambulancebehandler har du kendskab til og kan anvende alt udstyret i ambulancen. Man har fået opbygget rigtig mange kompetencer – nogen mere brugte end andre. For lige at nævne nogle få ting man kan som behandler;
– Akut behandling af afrevne lemmer.
– Indledende behandling ved tegn på blodprop i hjertet.
– Fødselshjælp og pleje af nyfødte – jeps, vi lærer at tage imod spædbørn i ambulancen. Vi har hospitalspraktik på fødegangen under uddannelsen.
Og så er vi selvfølgelig 400m mestre i hjerte/lunge-redning (HLR)!
PARAMEDICINER
For at kunne trække de sorte skulder- og rygmærker på som paramediciner, skal man minimum have kørt som behandler i 3 år.
Uddannelsen startede egentlig i 2004 som en testordning, der senere skulle vise sig at være et tiltrængt løft i ambulancetjenesten i Danmark!
I dag er det Regionsrådet der fastsætter behovet for paramedicinere. Man ser dem typisk i områder, der ikke dækkes af en lægeambulance, men der kommer heldigvis flere og flere over hele landet. Det er vist et uundgåeligt og uundværligt job i ambulancetjenesten.
Som paramediciner har man tilegnet sig flere medicinske kompetencer end behandleren.
Det gælder bl.a. naloxon som man bruger som modgift til morfinlignende stoffer og fentanyl der er x100 stærkere end morfin. Derudover må paramedicineren give adrenalin og amiodaron i forbindelse med hjertestopbehandling. OG MEGET MERE!
Paramedicinere i Region Nordjylland har yderligere kompetencer til at intubere patienter, som andre paramedicinere i landet ikke har. Så hvis du vil lave noget som PM’er – flyt til nordjylland! 😉
I Region Sjælland bliver der stadig leget med titlen ”advanced paramedic”, hvilket er en form for overbygning til paramedicineren. Den målretter redderne til at kunne håndtere større hændelser såsom terror eller f.eks. storebæltsulykken, som de fleste nok husker fra 2. januar 2019.
LÆGEASSISTENT
En lægeassistent er en ambulanceredder, der er uddannet behandler eller paramediciner og som har en lægeassistent-uddannelse. Som lægeassistent er din vigtigste funktion at assistere lægen.
Det er dig som lægeassistent, der kører akutlægebilen. Derudover hjælper du lægen i behandlingen af patienten, dvs. du gør udstyret klar og trækker medicin op.
En lægeassistent arbejder delvist som ambulancebehandler eller paramediciner og skifter mellem at køre akutlægebil og ambulance.
Jeg håber at det har givet et lidt bedre indblik i, hvem der er hvad og hvornår. Så må tiden vise, hvad der sker med uddannelserne herfra. Der er snak om, at behandler-uddannelsen skal anerkendes som en professionsbachelor og at paramedicineren skal være en Master oven på behandleren.
Hvem er jeg?
Alexander, redderelev hos Hovedstadens Beredskab
