Åh åååh! Ansøgningsfristen til næste elevoptag ved Falck nærmer sig… Og det kan være, at du stadig sidder og tvivler på, om redderuddannelsen er noget for dig? Er det overhovedet energien og kræfterne værd at skulle kæmpe for optagelsen? At skulle svede sig igennem en formiddag med nervepirrende samtaler og en hel dag med fysiske aktiviteter?! Det er lige her, jeg kommer til undsætning. Jeg har nemlig været så rar at lave en top 10-liste over, hvorfor redderuddannelsen måske IKKE er noget for dig:
1) Du er vild med dine arbejdstider fra 8.00-16.00 mandag-fredag.
Det kan bare ikke blive sådan. Basta!
2) Du afskyr syge, svage og ynkelige mennesker. Og du vil hellere lægges i kunstigt koma, end at være i rum med en hypokonder.
Et eller andet sted er det jo bare essensen af mange af de patienter, vi kører med. Uanset om de fejler noget eller ej, skal indstilling til patienterne være den samme. Der er en grund til, at de ringer efter os!
3) Du nægter at iføre dig store, neonfarvede jakker og tøndeformede arbejdsbukser, som INTET godt gør for de få former, naturen har givet dig.
Vi tænker det alle sammen, men højere magter har bestemt, at det er sådan tøjet skal være. Og det må man affinde sig med. Figursyet tøj og ærmer, der passer til ens arme må høre fritiden til.
4) Din nattesøvn er altafgørende for dit velbefindende.
Nattesøvn er vigtigt og jeg kan sjældent få nok, men på en vagt bliver man altså nødt til at stå op, når alarmen går. Selvom klokken er 03.00 og man allerede har kørt tre lange ture siden klokken 23.00 og dermed kun har nået at ligge vandret i 10 minutter. Afsti-afsted.
5) Du hader at køre bil.
Jobbet foregår primært på landevejene. Såååååå…
6) Du kan ikke fungere uden flotte, dekorerede negle, make-up, smykker og perfektsiddende hår (det er måske mest gældende for hunkønnet, men jeg dømmer ingen!).
Neglelak og smykker er bare no-go af hygiejniske årsager. Men håret… Og make-uppen… Jeg kan ærligt talt ikke sige, hvad det er, der sker. Om det er luften på stationerne eller en statisk spænding i uniformen (for det kan ikke kun være mig!). Ens hår og make-up kan sidde nok så pænt, når man møder på job, men så snart man er startet på morgentjekket af ambulancen, begynder det bare at modarbejde én. Og det er lige meget, om det er en fletning, hestehale, knold e.l. – og det er lige meget hvor mange elastikker, spænder og hårnåle, man bruger. Håret kruser, mascaraen løber, totter falder ud. Man må lære at acceptere, at ens hår og make-up er en af de få ting, man bare ikke kan kontrollere!
7) Du elsker at have fri i weekender og kan ikke undvære dine fridage mellem jul og nytår.
Nej! Det kommer bare ikke til at ske! Til gengæld kan du godt forvente, at du bliver vagtsat samtlige dage, du har planer med familien. Det er nærmest en naturlov.
8) Du kan ikke lide mænd, kager og/eller kropslyde/-væsker/-gasser.
Det er selvfølgelig ikke altafgørende, men det er bestemt en fordel, at man kan forenes med tanken om, at mændene er i overtal, at disse sjældent holder sig tilbage, når det handler om at lette det interne kropstryk (hvad end det er prutter eller bøvser) og at der ofte er en eller anden uannonceret anledning til at spise kage – helst flere gange om dagen – og vi ved alle sammen, at det jo er lidt uhøfligt at sige nej.
9) Du kan ikke lide at svede.
Først og fremmest vil jeg blive ret imponeret, hvis du i det hele taget formår at komme igennem optagelsesprøven uden at svede… Dernæst er det bare ikke muligt ikke at komme til at svede engang imellem som ambulanceredder. En ting er at gå rundt i uniformen i 25+ grader – det er varmt – men hvis man ikke sveder efter en genoplivningsseance på 45 minutter, har man gjort et eller andet forkert!
10) Du vil selv være herre over dine toiletbesøg.
Der sidder en eller anden usynlig ånd og griner hånligt lige nu. For hvis du vil være ambulanceredder, må du også acceptere, at udkaldene som regel kommer, idet du lige har trukket bukserne ned. Eller når du er allermest trængende og kan mærke vandet står op i øjnene. Det er i det sekund, alarmen går og man har 60 sekunder til at nå ud i bilen. Man skulle nogle gange tro, at der er ansat nogen til at holde øje med, hvornår man går på toilet. Eller måske sidder der en censor på toiletbrættene?! Eller en chip i alle ansattes blære?! Ikke desto mindre er det vigtigt, at man laver sine knibeøvelser og lærer at ignorere kroppens basale behov, fordi andre har brug for ens hjælp.
Og så tænker I nok: ”jamen Lea, hvorfor er du så selv redderelev, når der er så mange grunde til IKKE at blive det?”. Det skal jeg sige jer! Jeg er ganske simpelt tosset med det! På godt og ondt. Det er dog ikke sikkert, at alle vil have det sådan. Og jeg har selv befundet mig på i adskillige situationer, hvor jeg har været meget i tvivl, om det var den rette hylde for mig. Og det er ikke ret sjovt at være i tvivl! Så derfor kan det være, at du kan bruge listen til at genoverveje, hvilke ofre man også er nødsaget til at tage, når man vælger redderfaget til. Hvad tæller for? Hvad tæller imod? Det kan også være, at den ironiske undertone (som jeg håber skinner lidt igennem) er ødelæggende for, at listen overhovedet kan bruges til noget som helst. Ikke desto mindre er der mange overvejelser, man er nødt til at gøre sig om ens fremtid. Og især det med arbejdstiderne er noget, jeg selv har haft store overvejelser omkring.
Man får med stor sandsynlighed ikke mulighed for at holde fri i både julen, juledagene og nytår. Man får heller ikke mulighed for at holde fri alle weekender og bliver muligvis nødt til at melde afbud til en del arrangementer med familie og venner. Desuden bliver det svært at få ferie i de populære uge 29-30-31, for stationen skal jo dækkes ind med fuld beredskab 24/7/365. Hvad nu, når jeg engang får familie og børn? De fleste steder har man døgnvagter eller kører på en effektiv 12-timers bil. Med døgnvagter har man på årsplan færre arbejdsdage, end man f.eks. har, hvis man arbejder 8.00-16.00, fordi man er afsted flere timer ad gangen. Til gengæld er man også hjemmefra et helt døgn ad gangen. Og det kan være svært at få et familieliv til at hænge sammen med de forudsætninger. Det kræver i hvert fald stor fleksibilitet på mange områder – og måske en meget fleksibel partner. Og det er specielt en af de ting, jeg har tænkt meget over, omkring min fremtid.
Til gengæld får man et fedt og anderledes job. Man får anerkendelse, man får lov at redde liv og give kram til taknemmelige pårørende. Og det synes jeg personligt er det hele værd i sidste ende! Og derfor valgte jeg at søge ind alligevel og derfor ved jeg, at jeg har en fed fremtid i møde som ambulanceredder og alt hvad det indebærer!
Hvem er jeg:
Redderelev hos Falck i Randers
Læs mere om (og fra) mig
