Når man møder en ambulanceredder og spørger ind til hans eller hendes job, er det stensikkert, at man vil få at vide: jobbet handler ikke udelukkende om horn og blå blink! Og det er også et rigtig vigtigt aspekt at få med. Specielt hvis man overvejer at søge ind som redderelev, er det vigtigt, at man tager beslutningen på et fuldt oplyst grundlag. For livet i ambulancen er så meget mere end blå blink og vildskab! Langt størstedelen af vores kørsler er ikke-akutte ture – og det er ikke altid, at patienterne på de akutte ture er så dårlige, som først antaget. Langt de fleste gange, vi kører kørsel 1 ud til en patient, bliver de kørt til hospitalet som en kørsel 2. Og det er da kun positivt, at den danske befolkning slet ikke er så syge endda… Kørselsformerne 1-5 angiver hastegraden på turen og bliver bestemt fra vores disponent, der har talt med den person, der enten har ringet 1-1-2 eller på anden vis bestilt en ambulance. Kørsel 1 er betegnelsen for en hastegrad af livstruende karakter, hvor man har lov til at bruge blink og overtræde den gældende færdselslov. På behørig og ansvarsbevidst vis, vel at mærke! Kørsel 2 er betegnelsen for en hastegrad af ikke-livstruende karakter, hvor færdselsreglerne skal overholdes på lige fod med alle andre bilister.
MEN! Selvom der er mere i jobbet, er det jo ikke en hemmelighed, at udrykningskørsel er sjovest. Og det er da også det, ambulancefaget associeres til. Det er da også pivfedt at ræse gennem byen og se alle biler trække til side, så man kan komme forbi. Det er lidt samme følelse af glæde og forventning, som dengang man var 7 år og lige have fået 20 kr til fredagsslik, som man helt selv og voksent måtte vælge… At køre ned gennem byen i myldretrafikken, hvor bilerne i de to vognbaner skal trække ud til siderne, så der kun lige akkurat er plads til, at man kan passere imellem. Som Jesus der træder ud i Jordanfloden, hvor både vandet og himlen deler sig for ham. Det er fantastisk!
Alle har da på et eller andet tidspunkt i sit liv, hvor man har haft kørekort drømt om at kunne overhale alle biler og komme foran. Og er jeg kommet i en situation, hvor jeg har fået lidt travlt – det hænder – indrømmer jeg da også blankt, at jeg har luftet tanken om at kunne komme foran. Ikke mindst fordi man i de situationer altid ender bagved en langsomtkørende lastbil, en traktor eller en bil med trailer (Jylland <3).
Endnu bedre er det, når en politibil, der tilfældigvis triller rundt i byen, spotter, at vi kommer med udrykning og vælger at køre i forvejen for at stoppe trafikken. Når det ikke kun er bilerne, som vi skal passere, der stopper op eller flytter sig, men når hele trafikken går i stå. Så er man virkelig vigtig. Jeg har endnu ikke været så heldig at køre med eskorte, men jeg har set flere ældre reddere få julelys i øjnene, når de fortæller om en eller anden tur for mange år siden, hvor de kørte med politieskorte – de reddere, som ellers påstår, at de er ved at være for gamle til at synes, at det er sjovt at køre udrykning. Og jeg ville da lyve, hvis jeg siger, at jeg ikke håber på at komme til det hver gang, vi bliver sendt ud på en kørsel 1… Og med det sagt, må jeg nok hellere skynde mig at slå fast, at jeg selvfølgelig ikke håber, at nogen kommer så alvorligt til skade, at det skulle blive nødvendigt! Det er et ambivalent ønske!
En lærer sagde engang til min klasse, at hvis man ikke tænder det mindste på at køre med udrykning, så er man havnet indenfor det forkerte fag. Og jeg tror bundærligt, at han har ret! Jeg synes, at det er rigtig spændende at lære om anatomi, fysiologi, sygdomslære og alt det her. Det interesserer mig virkelig meget. Men lige præcis ambulanceverdenen har så meget mere at byde på, fordi man netop arbejder på landevejene. Det er ambulanceredderne, der skal fragte patienterne på sikker vis til hospitalet. Og selvom det er vigtigt med en grundig viden om menneskekroppen, sygdomme og symptomer herpå, så kan jeg også godt lide, at der er andet og mere end det. Man skal også have god viden om bilen og dens funktioner og man skal være rigtig god til at tænke fremad og læse trafikken.
Man skal ikke vælge faget udelukkende for at køre udrykning eller for alt det akutte. For som man vil høre rigtig mange steder fra, er det langt fra det eneste, faget handler om. Men samtidig har jeg det sådan, at man også skal have lov til at finde glæde i de små ting – og efter 7 ugers hospitalspraktik, er det altså ved at være tiltrængt med en lille kørsel 1. Bare en kort tur…
Hvem er jeg:
Redderelev hos Roskilde
Læs mere om (og fra) mig
