Noget jeg tænkte på, dengang jeg søgte ind som ambulanceredder var; “Hvad nu hvis jeg kommer ud til en person, hvor jeg ikke ved hvad jeg skal gøre“. Denne tanke er jeg sikker på, de fleste ambulancereddere har gjort sig på et tidspunkt i løbet af deres liv.
Som ambulanceredder har du ikke alt det udstyr til rådighed der er på et hospital, såsom at tage røntgenbilleder, ultralydscanne, tage blodprøver og så videre.
Dette sætter naturligvis sine begrænsninger i henhold til at stille en endelig diagnose ude hos patienterne for os ambulancereddere.
Ofte kommer vi ud til patienter der er medicinsk syge, som er sværere at blive kloge på, end en patient som har brækket benet, hvor man kan se hvad man har med at gøre. Vores opgave er derfor, at stille en såkaldt “aktionsdiagnose” som vi mener patienten kunne fejle, mens vi samtidigt har i baghovedet andre såkaldte “differential diagnoser”.
Disse midlertidige diagnoser gør, at vi som ambulancereddere har en rettesnor at gå efter, indtil vi evt. bliver klogere på patientens sygdom.
Nogle sygdomsbilleder er dog så komplicerede, at trods ambulancebehandlere og paramedicineres store erfaring inden for faget, simpelthen ikke er muligt at stille en konkret aktionsdiagnose, men blot have nogen ideer om hvad det evt. kunne være.
I sådanne situationer, har vi en anerkendt “algoritme” som bliver brugt af sundhedspersonale verden over, kaldet ABCDE.
Denne algoritme sørger for, at du som sundhedspersonale i en kritisk situation, går slavisk gennem patientens livsvigtige funktioner, for at opretholde disse.
Den har til formål at sikre alt sundhedspersonale – uanset status og erfaring – har en rettesnor at gå efter i kritiske situationer.
Man fandt ud af at erfarne læger, som ikke var vant til at arbejde med akut dårlige patienter, kunne blive usikre i deres behandlingstilgang når de en sjælden gang stod med en svært tilskadekommen patient.
Algoritmen lyder således:
A – Airway
B – Breathing
C – Circulation
D – Disability
E – Environment/Exposure
Airway dækker over at få sikret patientens luftveje. Disse kan være blokeret grundet et fremmedlegeme, tungen, opkast eller andet. Uden en fri luftvej, kan patienten ikke trække vejret og vil – hvis ikke allerede – resultere i at patienten omkommer.
Breathing dækker over patientens vejrtrækning. Denne kan være påvirket af mange grunde, såsom en skade på patientens overkrop, astma, allergiske reaktioner og meget andet.
Hvis patienten ikke kan trække vejret ordentligt, vil patienten ikke få tilstrækkeligt med ilt til cellerne, og cellerne vil derved gå til grunde og patienten vil omkomme.
Circulation dækker over patienten evne til at transportere blodet rundt i kroppen og til dets celler. Det er her vi b.la. snakker om blodtryk og puls. Blodets primære opgave er at sikre transport af ilt og næringstoffer til cellerne, således at de kan producere energi til kroppens arbejde.
Patientens cirkulation kan være påvirket af mange ting såsom en blødning, dårlig pumpekraft fra hjertet eller andet. Det er fatalt hvis hjertet ikke har mulighed for at pumpe den fornødne mængde blod ud til kroppen og dets organer.
Disability dækker over patientens mentale tilstand. Dette er et af de punkter der kan være sværest at blive klog på, i og med at vi ikke kender patientens almene tilstand. Her vil vi overveje om patienten kan have en blodprop i hjernen, sukkersyge, epilepsi eller andre ting, der kan forklare hvorfor patienten virker påvirket i en eller anden grad.
Environment/Exposure dækker over de omgivelser patienten befinder sig i. Er det en iskold januarnat, eller en glohed sommerdag. Vi vil ligeledes undersøge patienten for andre mindre skader, og få tilset disse.
ABCDE er noget du vil blive trænet i fra dag 1 på skolen og i praktikken. Lærerne på skolen, fokuserer meget på at hvert enkelt bogstav bliver sagt højt og gennemgået slavisk ved hver enkelt case i bliver trænet i.
Dette blogindlæg var en forsmag på hvilke ting, du som redderelev vil blive øvet meget i på skolen. ABCDE fylder langt mere end hvad jeg blot har skrevet i dette indlæg. Hvis du vil vide mere om det, er der rigeligt med info at hente på nettet – både på dansk og engelsk.
Det er dog ligeledes en god ide, at læse en masse om kroppens anatomi og fysiologi – på den måde, giver ABCDE meget bedre mening. Såfremt du finder det interessant, og går mere i dybden med det, er du allerede rigtigt godt forberedt på uddannelsen.
Hvem er jeg:
Redderelev hos Roskilde
Læs mere om (og fra) mig
